Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULRICH von
WILAMOWITZ-MOELLENDORFS
Kun én gang før har en europæisk berømthet paa den
klassiske filologis omraade gjestet vort Universitet. Det var
Madvig. Der ligger mange aar imellem disse to besøk — men
avstanden blir endnu større, naar man tænker paa hvor
forskjellige de to mænd er, og hvor ulike sider av klassisk filologi de to
navne repræsenterer. Madvig var det store kritiske geni, hvis
hovedarbeide avgjort falder paa det latinske sprog- og
kultur-omraade, og da særlig det første. Wilamowitz er fremfor alt
og alle grækeren, som ikke stanser op ved teksten og ordet,
men søker videre ind mot det menneske og den tid som
gjemmer sig bakom. Som docent var Madvig, sier man,
nøktern og alvorlig, med sin fine hjertensgodhet godt gjemt
under overflaten — uten den mindste trang til at gjøre andre
begeistret for den svundne oldtid. Wilamowitz derimot er
som forelæser en av de mest yndede det store
Berlineruniversitet har, som lærer for filologer en opdrager og entusiast
som har elever rundt omkring ved universiteter og skoler
baade i den gamle og nye verden — en mystagog og en
musaget som forkynder oldtidens bedste tanker, fordi de er
ham selv saa dyrebare. Paa et av sine største verker har
han ogsaa sat disse ord av den aldrende Euripides som motto:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
