Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Norges historiske undersøkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges historiske undersøkelse.
181
protokol efter protokol i arkiverne og litet eller ingenting
finde av det en leter efter; og næstemand som kommer der,
ser ikke spor av, at han har hat en forgjænger; veien er
ikke blit et gran lettere at gaa for ham. Det er bare
smaastykker hist og her som er ordentlig opvardet, og endda kan
det være langt mellem varderne. Kataloger og registre er
langtfra saa fuldstændige som de burde være.
Selv i den trykte literatur kan det være vanskelig nok
at finde frem, i mange tilfælde rent umulig. Et blik paa et
av vore faa brukbare hjælpemidler vil være nok til at vise
det: da det Deichmanske bibliotek for et par aar siden fik
laget et register over biografiske artikler i norske tidsskrifter,
maatte de gjennemgaa 700 tidsskrifter, og registret blev en
bok paa G00 sider; selv om en forholdsvis mindre berømt
mand som biskop Heuch findes der over 60 artikler, mens
fortegnelsen over artikler om Bjørnstjerne Bjørnson, Hans
Nielsen Hauge og Henrik Ibsen fylder indpaa tre sider hver.
Et av vore vigtigste historiske kildepublikationer er
Diplomatarium Norvegicum, offentlige og private dokumenter og
breve som vedkommer Norge og nordmænd, fra de ældste
tider og til midten av det 16 aarh. Siden 1847 er der
utkommet 19 svære bind av dette verk; men der findes ikke
noget fællesregister, og selv registrene til de enkelte bind er
temmelig ufuldstændige. Den ene historiker efter den anden
har sittet og kastet bort time efter time med at sitte og bla
og bla, ofte med alle 19 bindene foran sig paa en gang.
Litt efter litt faar naturligvis de folk hvis livsgjerning
det er at granske norsk historie, et noksaa indgaaende
kjend-skap til de kilder de har bruk for; de vet tilslut, eller faar
det ialfald paa fornemmelsen, hvor de kan vente at finde
noget, og de lager sig uttog og samlinger til eget bruk, og
naar de saa dør, gaar denne viden oftest i graven med dem.
Og endda er det knapt nok nogen som blir saa lærd at han
kan være sikker paa at ha faat tak i alle tilgjængelige kilder.
For et par menneskealdrer siden gik det endda an; men
siden er materialet svulmet aar for aar. Den sidste som har
evnet at mestre hele materialet til vort lands historie gjennem
aarhundreder var P. A. Munch, og selv hans kjæmpemæssige
arbeidskraft og hukommelse brøt sammen under byrden. Nu
tildags vilde ikke engang han kunne magtet det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
