Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Valgkampen i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
Halvdan Koht: Valgkampen i Amerika.
Og i 1856 fik de sprængt ut av whiggerne et nyt landsparti
med fuldt radikalt program, — det var det som tok navnet
republikanere.
De kunde ikke vinde i første taket; men de flk da fort
whiggerne sat utenfor al magt, og i 1860 fik de gjort
neger-spørsmaalet til det store, brændende emne i valgkampen.
Paa det spørsmaalet kløvde nu demokratene sig.
SørstaIsfolket vilde ha fuld beskyttelse for trældomsinstitutionen paa alle
kanter; veststatsdemokratene holdt paa læren om frit
folkestyre, som gjerne kunde forby trældommen i ståt efter ståt.
Denne splittelsen var det som gav republikanerne seier og
gjorde Lincoln til præsident. Og da saa republikanerne
maatte føre landet i krig for selve unionen, da blev de
hoved-magten i landet. De har sittet for stvret i Amerika næsten
o ^
hele tiden fra 1861 og til idag; bare i to præsidentvalg, i 1884
og i 1892, har demokratene vundet.
Men republikanerne idag er ikke det samme som
republikanerne i 1860. Det var et radikalt parti, med socialistiske
tanker, som seiret i 1860. Det er et konservativt parti som
gaar til valg i 1912 til vern for kapitalismen. Hvordan har
slikt et omskifte kunnet gaa for sig?
Det er mest toldspørsmaalet som har gjort det. For
republikanerne satte straks op verjetold paa saklisten sin.
Den socialistiske arbeiderfører Horace Greeley var en ivrig
stridsmand for verjetold; han mente tolden skulde være
til hjælp for arbeidsfolket, saa de fik høiere løn. Jeg skal
ikke drøfte spørsmaalet om erfaringen har svaret til tanken.
Men den ting er imidlertid sikker, at toldprogrammet hjalp
til at lokke kapitalistene ind i partiet. D e var trygge paa
at faa vinding av verjetolden, og deres pengemagt gav dem
større og større magt i partiet. De som var interessert i
tolden, slog sig sammen og hjalp hverandre, handlet med
hverandre om told-avgifter, gjorde politikken til en kjøpslaaing
om penge-interesser, — korruptionen blev
statsinstitution i Amerika. Og det var republikanerne som led mest for
dette, fordi de sat med magten; det republikanske partiet blev
et redskap for kapitalistisk vindesyke.
Men mellem republikanerne var det altid en stor llok
som ikke kunde glemme ophavet til partiet; de vilde holde
fast paa det radikale program. Og derfor blev der stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
