Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEDENDE IDEER I FRANSK
HISTORIESKRIVNING I DET 19DE AARHUNDREDE.
I sin konsulatshistorie sier Thiers: «Jeg har like fra min
ungdom hengit mig til historiske studier, sikker paa, at jeg
gjorde det, som mit aarhundrede var særlig egnet for at
gjøre.» Der er en sandhet i dette. Man har kaldt det 19de
aarh. for naturvidenskapens aarhundrede. Man kan — naar
man endelig skal sætte et navn paa det — likesaa gjerne kalde
det historiens aarhundrede.
Det 19de aarh. har git os historisk syn.
Det 19de aarh. liar æren for, at en historisk videnskap
er grundlagt; ikke alene som en historisk teknik med
utviklede hjælpevidenskaper, som en streng, kritisk metode i
analyseringen og vurderingen av kilderne, men ogsaa i selve
grupperingen av kjendsgjerningerne. Man har søkt at se den
indre sammenhæng, dels filosofisk, som en utvikling av ideer,
dels naturvidenskabelig, ved at finde almindelige love.
Den første retning, den kildekritiske metode, er utviklet i
Tyskland. Den filosofisk generaliserende derimot har særlig
behersket den engelske og franske historieskrivning.
Der er i Frankrike i det 18de aarhundrede gjort forsøk
paa at sætte historien i system.
I sin «Discours sur l’histoire universelle» anvender
Bos-suet den kristelige verdensanskuelse paa historien. Han ser
begivenheterne ledet av Gud. — Det er en opfatning man
kan gjenfinde hos Grundtvig. Montesquieu derimot har
opgit teorien om forsynets indgripen. Han finder
lovmæssig-heten i historien. Han søker at bestemme institutionerne,
lovene som avhængige av landets klima, seder og forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
