Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ledende ideer i fransk historieskrivning.
521
optok tredjestandens politiske ideer. Michelet saa videre frem.
Han blev bærer av Rousseaus teori om folket og
jakobinerprogrammet.
De har alle øvet en vældig indflydelse paa aandslivet og
den politiske utvikling. Enkelte har endog hat en menighet;
men ingen kan sies egentlig at ha dannet nogen
videnskabelig skole.
Aarsaken er, at de alle var autodidakter.
Flere av dem fremtrak nyt kildestof. Guizot f. eks.
ledet utgivelsen av dokumentsamlinger, Michelet var direktør
for nationalarkivet; men de var ikke objektive i
undersøkelsen. De behandlet sine kilder suverænt personlig. —
Thierry er en stor historisk fortæller. Han er typisk for
sin tid. Dels fordi literaturen, nemlig Chateaubriands
«Martyrer», har git ham historiske impulser, dels fordi det
konstitutionelle kongedømme for ham er historiens maal.
Han faar sin teori pludselig ved at læse Humes
«Engelske historie». — Det slaar ham, at erobring ligger til grund
for det engelske samfund.
I sin bok om normannernes erobring av England ser
han forskjellige racer, erobrende og undertrykte. De forenes
til en nation; men racerne bestaar som klasser: Erobrerne
danner aristokratiet; fra den undertrykte utspringer
borgerskapet, som hevner sig i revolutionen i det 17de aarh.
Den samme teori anvender han paa Frankrikes historie.
Han finder i sin tids Frankrike endnu spor av erobring.
Han merker endnu seierherrer og beseirede. — Seierherrerne
danner lensstaten, deres magt er ikke legitim, da den hviler
paa den brutale kraft. — De undertrykte reiser sig i
middelalderens kommuner og vinder frem til magt, først i den store
revolution, siden i Julirevolutionen, hvor atter det skilte bøier
sig sammen, hvor den nationale tradition, kongedømmet,
gjenforenes med frihetsprincippet, tredjestanden.
Hans teori om racen som en uforanderlig størrelse gir
ingen virkelig forklaring. Den er ufrugtbar.
Størst indflydelse har Thierry hat ved sin lære om
lokalfarven. De tidligere historieskrivere hadde ikke øie for det
særprægede. De skildret f. eks. romerne som franskmænd
fra sin egen tid. Den romantiske skole søkte derimot at
fremkalde en levende forestilling om fortiden ved at gjengi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
