Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ledende ideer i fransk historieskrivning.
525
er alt. I Persien vinder friheten sin første seier; dualismen
hersker i religionen. I Judæa blir religionen en enhet, og
guden symboliserer ikke nogen naturkraft. I Grækenland og
romerriket hersker byen i motsætning til naturen i Asien,
men det er ingen universel by, den optar ikke barbarerne
og de kristne; religionen er materiel.
Kristendommen blir aandens første store seier over
naturen, reformationen den anden, revolutionen den tredje.
Men hvem er da i Europa føreren i utviklingen mot
humanitet’? I)et blir det land, hvor historien beseirer
geografien, hvor racerne blandes sammen til en folkepersonlighet.
Tyskland er Indien i Europa, det er metafysisk,
panteistisk og splittet. I Italien hersker den samme splittelse, men
i byer. Frankrike forener land og by og skaper nationen.
Kongedømmet beseirer der den materielle magt,
lokalind-tlydelsen, d. v. s. lensadelen, kirken betvinger uvidenheten.
Aandens magt symboliseres i middelalderen i de
opadstræbende gotiske kirkebygninger.
Han summerer det hele saaledes: England er et rike,
Tyskland et land, en race, Frankrike en person. Frankrike er
folket, det er handling. I Frankrike har samfundet, som
er humant og spiritualistisk, beseiret individualismen, som er
materialistisk. Frankrike er centralisert, det er derfor mest
skikket til at centralisere verden. Det assimilerer alle tanker
og omskaper dem, gjør dem samtidig nationale og universelle.
Michelet blir da først og fremst patriot, for ham er
Frankrike hans elskede. Men likesom han i det enkelte folks
historie søker fra det individuelle til det sociale, ser han i
nationen et organ for de fremskridende kræfter. Han blir
derved verdensborger og favner hele menneskeheten.
I denne utsigt hersker symbolismen. Nationerne,
aar-hundrederne blir levende personer, de har sjæl; de store
mennesker repræsenterer idéer.
Michelets store hovedverk er «Frankrikes historie». Han har
selv kaldt den sit liv, sin eneste hændelse. De 6 første bind,
som gaar til Ludvig den 12te, er det bedste han har gjort.
De er bygget paa omfattende arkivstudier. Han har her
ikke tat parti; han har forsøkt at forstaa selv de magter, han
senere bekjæmpet, kongedømmet og kirken, som begge
uttrykker det generelle, som repræsenterer den idé som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
