Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Jac. S. Worm-Muller.
fatning, paa at forstaa aarsakerne til, at det moderne
Frankrike ikke har kunnet tinde en stabil, politisk organisation. —
Der maa være en sygdom i det franske samfund. Den maa
være kommet ind med revolutionen; men den maa kunne
helbredes, man maa kunne finde et serum mot den ved
studiet av tortiden, netop fordi historien ikke er en
kompilation av tilfældige ting, men en virkelig videnskap. Nøklen
til at finde lovene i historien er psykologien: Da alle ting
er avhængige av hinanden, da alt er produkter, kan man
ved en psykologisk analyse opløse samfund som mennesker
i de enkleste komponenter, til man har fundet den kraft,
som binder dem sammen. Han kalder da denne «la faculté
maitresse», den herskende evne, soin han igjen finder
bestemt av tre faktorer, race, milieu og m o m e n t.
Han har kaldt mennesket «et system som gaar»; lian
eidet selv i høi grad.
Han har selv ment, at han gik frem empirisk, ved en
induktion, han har selv ment, at han ut fra de mange
kjends-gjerminger, han samlet, kunde ekstrahere typen og arten;
men i virkeligheten gaar han den motsatte vei; han har
teorien færdig paa forhaand, og hans system er altfor logisk til
at være sandt. Han lider av «l’esprit classique», den sygdom
han mener at finde i revolutionen.
Taines opfatning av revolutionen beror paa to idéer:
Den ene er, at han i motsætning til Jean J. Rousseau ikke
ser mennesket som oprindelig godt. Taine er skræmt av
opstandene i 48 og 71 og er blit misantrop.
Mens Michelet opfatter folket som helten, ser Taine
det som uhyret. Han er aandsaristokrat som Guizot; men
mens denne ser folket politisk, ser Taine det
naturvidenskabelig: Abstraktionsevnen adskiller mennesket fra dyret.
Denne fornuftsevne beror paa erfaring og er erhvervet; kun
de høiest utviklede individer har den. Resten er en
«sanselig gorilla»; men et dyr med en fantasi, som i
rædsels-tider frembringer delirium, saa det ser virkeligheten gjennem
hallucinationer.
Hans anden idé er den, at samfundet er en historisk
organisme, som forandres ved evolution og ikke kan
konstrueres ved revolution. Han skjærer Panden régime
over som en appelsin. Han studerer strukturen og analyserer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
