Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
Sigrid Undset.
kvalitativt. Selvfølgelig, bekjendtskaper — det være sig av
ens eget kjøn eller det andet — som man har noget videre
opbyggelse av — tar op saapas meget av ens tid og ens liv,
saa der kan ikke bli plads til svært mange. Og folk, som er
litt eksklusivt anlagt, slaar sig ikke gjerne tilro paa steder,
der er præget av gjennemgangstrafikken.— Don Juan med de
tusen og tre bare i Spanien kunde sikkert skrevet sandheten
om kvinden baade sandfærdig og sørgelig.
Men naar spinsteret paapeker de mange bedrøvelige
forhold i verden, som manden har indrettet den, og naar hun
profeterer om den «nye kvinde», som skal komme og bringe
orden i tingene, da er det absolut en fordel for hende selv,
at hun har forudskikket den bemerkning, at h u n aldeles
ikke er nogen «ny kvinde», eller føler sig kaldet til at delta
i samfundets gjenløsning — tvertimot, hun føler sig absolut
ikke kaldet til andet end at studere manden som fribytterske
paa elskovens jagtmarker — og hun bekjender, at hun pudrer
sig og sminker sig og altid skylder for hatter og toiletter og
vet ikke prisen paa andet spiselig end konfekt. Og saa altsaa
til at bekjende at hun — kvinden skapt av manden — er
som hun er og at fortælle sandheten om manden, slik hun
har set ham.
Ut fra disse forutsætninger kan spinsterets uhøitidelige, men
ingenlunde ualvorlige bok nok passere.
Det er mere graverende at Perkins Gilman — ialfald
efter min mening — har skrevet sin bok: Verden som manden
har indrettet den, ut fra et like begrænset kjendskap til
verden, som den er, og menneskene, som de er. Hendes syn
paa tingene er overmaade vakkert, men det er vist ikke
tænkelig, at en kvinde, som i det hele tænker nogen ting, kan ha
det uten i lande, hvor kvinderne endnu ikke har faat
honoreret sit berettigede krav til samfundet om fuld borgerret —
og endnu ikke har møtt det samfundets berettigede krav til
hende om fuld borgerlig medansvarlighet, som møter os
kvinder den dag vi har faat, hvad vi kjæmpet for.
Der er da ogsaa i Perkins Gilmans bok en vrimmel av
paastande, argumenter, hypoteser og talefigurer, som vi
kjender fra kvindesakens kamptider herhjemme og som endnu
er Hittig i bruk blandt kvindestemmerettens forkjæmpersker
overalt ute i verden, hvor, kvinder endnu kjæmper for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
