Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
Sigrid Undset.
egen inleresse at vareta sine kvinders interesse, saa var det
like meningsløst at kalde dette forhold, at manden beskyttet
kvinden, som at han underkuet hende. Sikkerlig forekom
baade det ene og det andet, og nogen kvinder levet lykkelig
og nogen levet ulykkelig under de forhold, akkurat som det
vil bli ved at være under alle forhold.
Først da den nye kulturfaktor, som manden og manden
alene har skapt — maskinkulturen — kom til at spille en
fremtrædende rolle i samfundshusholdningen, blev disse
forhold unaturlige. Først eftersom maskinindustrien fortrængte
hjemmeindustrien og det store kvindehold i den enkelte mands
hjem blev unødvendig og ulønsomt, kunde det bli en
tvingende nødvendighet for alle de kvinder, som ingen mand
hadde til at repræsentere sine interesser i samfundet, at skaffe
sig repræsentation paa anden maate, for interesser at vareta
hadde de likefuldt. Naar den selverhvervende — av manden
«ubeskyttede» eller «utyranniserte» kvinde like fuldt maa lystre
samfundets love, like fuldt føler sig berørt av samfundets
økonomiske forfatning, dets krigs- eller fredstilstand, det er da, at
det blir en tvingende nødvendighet for kvinderne at skaffe
sig indflydelse over de faktorer, som bestemmer disse forhold.
— At tale om den uret, som kvinderne som kjøn i
aar-tusener skal ha lidt, synes jeg derfor er meningsløst. Man
lider ikke uret, saalænge man ikke føler det man lider under,
som uret. Krigsfanger, der i de gamle samfund blev holdt
som slaver, led ialfald ikke uret, hvad de saa led, al den
stund de selv vilde ha gjort sine herrer til slaver, hvis de
hadde blit de seirende. Vore dages slaver lider uret, fordi
de i maskinkulturens og kapitalismens tidsalder er slaver
under forhold, som de vet de selv ikke hadde kunnet skape,
og som ikke kan bekjæmpes ved at de skaper nye maskiner
og nye kapitaler, men kun ved at de søker at faa
produktionssystemet og kapitalfordelingen ændret.
Ret og [uret er jo i det hele specielt menneskelige
begreper, som vi ikke kjender utenfor vor egen
menneskeverden, og som Perkins Gilman ogsaa vet, er det menneskelige
under stadig dannelse — eller omdannelse — eller utvikling,
hvad man vil kalde det.
«Vor menneskelighet,» sier Perkins Gilman, «begynder
med en eller anden lavere form for social forbindelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>