Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
Sigrid Undset.
hævde sig selv paa andres bekostning. Ropet paa frihet,
likhet, broderskap gik over Europa omkring skillet mellem det
attende og nittende aarhundrede. I den manifestation av
menneskelighet, som kaldes politik, blev det revolutioner, og
i en anden manifestation av menneskelighet, som kaldes kunst,
blev det hvad vi kalder romantikken. Den reaktion, som fulgte,
har reist baade kvinde- og arbeiderbevægelsen.
At broderskapsfølelsen nogensinde skal dø, er der ingen
grund til at frygte. Men tør man haabe, at mennesket
nogensinde vil avstaa fra at undertrykke sine medmennesker —.
Jeg tror det ikke. Vi er allesammen mennesker — baade
undertrykkerne og de undertrykte. Og var ikke menneskene
som de er — saa hadde baade kvindebevægelsen og
arbeiderbevægelsen været overflødige.
Som det er, er de uvilkaarlige produkter av det, som
Perkins Gilman selv kalder vor menneskelighets begyndelse —
en eller anden lavere form for social forbindelse. I enhver
saan vil nemlig før eller senere selvopholdelsesdriften — som
ikke er eiendommelig for mennesket alene — diktere en
sammenslutning av liere hver for sig svakere individer til
varetagelse av fælles interesser overfor færre og sterkere individer,
som har andre særinteresser. Dette er forhold, som man
neppe tør formode vil forandre sig under nogen form for
social forbindelse. Det er nemlig ikke sandsynlig, at man
nogensinde vil opnaa at faa konstrueret et samfundsmaskineri,
der automatisk varetar alle individers interesser. Ialfald er
der absolut intet i menneskeslegtens historie, som berettiger
til at antecipere dette — tvertimot, mig forekommer det, at
det mest paafaldende og gjennemgaaende træk i denne
historie er dette: menneskets mest menneskelige handlinger,
anordninger og opfindelser har altid hat aldeles uforutsete
konsekvenser.
«Nomaden,» sier Perkins Gilman, «som lever av
kvægdrift — — er mindre menneskelig end jordbrukeren som
skaffer føde ved klokt anlagt arbeide.» Sikkert var det
utvikling av det vi kalder menneskelighet, da nomaden slog sig
ned etsteds paa den herreløse jord og ved eftertanke,
iagttagelse og erfaring lærte at skaffe sig livsophold ved dens
dyrkning. Like menneskelig var det vel, at hans
efterkommere, slegt for slegt, tok ind under dyrkning mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
