Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Budgettet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Budgettet. 271
yderne kunde ved dette system paa en letvint maate kontrollere
skattens anvendelse og veie ydelse med motydelse, og fandt
man, at der her ikke var en rimelig sammenhæng, saa
knurret man. Forholdet er da ogsaa i virkeligheten det,
at datidens enevældige regjeringer var overmaade ængstelige
og forsigtige med hensyn til skattepaalæg. Selv et forholdsvis
litet betydelig skattepaalæg kunde let, naar det av «almuen»
befandtes vilkaarlig og umotivert, ialfald foranledige en
eller anden «strilekrig». Det er da ogsaa ganske betegnende
at en mand som Jacob Aall i sin bok «Nutid og Fortid»
ikke tok i betænkning at uttale, at «der gaves vel neppe
nogen regjering, som viste mere skaansomhet i landets
beskatning end den danske».
I)et vil forstaaes, at ved det foran omhandlede finansielle
decentralisationssystem overflødiggjordes ogsaa helt eller
ialfald paa det nærmeste en budgetbehandling i moderne forstand.
Den gjennem budgetteringen skeende avpasning av utgifter
efter indtægter og fordeling av indtægterne til dækkelse av de
forskjellige utgifter foregik nemlig ved dette system saa at
si rent automatisk. Det kan heller ikke negtes, at dette
decentralisationssystem ialfald til sine tider funktionerie
endog særdeles vel og kan opvise ret smukke finansielle
resultater. Saaledes taaler det dansk-norske monarkis
finansforvaltning navnlig i de tre sidste fjerdedele av det 18de aarhundrede,
særdeles vel en sammenligning med nutidens, ja man kunde
vel endog være fristet til at udtale, at den i mange henseender
stod høiere. Den ved krigene i begyndelsen av det 18de og
19de aarhundrede foraarsakede finansielle misere kan
selvfølgelig ikke lægges datidens finansielle system tillast.
Like-overfor den slags «vis major» slaar nok ethvert system klik.
Men paa den anden side kunde selvfølgelig ogsaa
finanserne under dette finansielle decentralisationssystem
van-skjøttes, likesom ogsaa systexiiet under manglende effektiv
kontrol og tilsyn fra den øverste finansledelses side kunde
misbrukes og faktisk ogsaa blev misbrukt. Hertil kom ogsaa,
at de i og for sig gode og fornuftige tanker, som laa til
grund for systemet, kun hadde sin berettigelse inden en viss
fornuftig begrænsning, men ikke desto mindre blev
gjennemført utover denne begrænsning. Men dette er jo noget som
kan indtræffe under ethvert system.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
