Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Budgettet - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Einar Einarsen.
Det er klart, at indenfor en saadan ramme, omfattende
forholdsvis enkle og usammensatte elementer, kunde et finansielt
centralisations- og konsolideringssystem i særlig grad være
paa sin plads.
I forannævnte henseende er der imidlertid som
bekjendt navnlig i de sidste decennier skedd store forandringer,
idet utviklingen nu stedse er gaat i retning av en stedse
større utvidelse av samfundsmagtens aktionsradius.
Sam-fundsformaalenes og samfundsforanstaltningernes kreds
utvides nu stadig og dermed ogsaa kredsen av statsutgifter og
statsindtægter. Disse er desuten nu ikke længer overveiende
av en saa enkel og usammensat karakter som tidligere, men
bestaar nu i en langt mere fremtrædende grad av
driftsutgifter og driftsindtægter. Men under saadanne
omstæn-digheter maa nødvendigvis det hittil befulgte finansielle system,
der som nævnt er bygget paa ganske andre forutsætninger,
komme til at vise sig mere og mere uhaandterlig.
Budgetterne blir da ogsaa stedse mere og mere opsvulmet av
masser av tal, der for en meget væsentlig del som
driftsindtægter og driftsutgifter ikke er av direkte, men kun av indirekte
finansiel betydning. Senere eller tidligere, men i ethvert fald
om ikke saa særdeles længe vil man derfor vistnok av
forholdenes egen magt bli tvunget til at gjennemføre en
finansiel decentralisation, hvormed man forøvrig, som ovenfor
anført, faktisk allerede er begyndt.
En følge av den foran nævnte utvidelse av statens og
samfundsmagtens aktionsradius i forbindelse med den økede
snakkelyst er imidlertid ogsaa den tidligere omtalte
parlamentariske overlæsselse. Bortset fra de ovenfor
omhandlede rent finanstekniske hensyn vil vistnok allerede denne
medføre, at nationalforsamlingerne efterhaanden likefrem vil
bli nødt til at slaa av paa de «store budgetprincipper». Det
norske Storting synes allerede at være naadd til dette kritiske
punkt. Det kan i saa henseende være tilstrækkelig at henvise
til, at i de sidste aar har store og vigtige og ret paatrængende
lovarbeider gang paa gang maattet utsættes. Under saadanne
omstændigheter er det paa tide, at man endelig bekvemmer
sig til at ofre det mindre vigtige for det mere vigtige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
