Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dikken von der Lyhe Zernichow: Betje Wolff og Agje Deken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betje Wolff og’ Agje Deken.
581
I en senere udgiven Samtale med en ung Pige, der
spørger om, hvem der lærte hende at rime, svarer hun: «Mit
kære Barn, hvad skal jeg svare? Jeg er vel født dermed, har
selv ej nogen Skyld og kan ej laste andre.»
Og deri havde hun Bet. Hun skrev, fordi hun ikke
kunde andet. Hver Tanke formede sig i Yerserytmer, og de
rimede Strofer var for hende langt lettere at tumle, end den
gængse, snørklede Prosa. Mindst af alt anede hun den Gang,
at det skulde falde i hendes Lod at skabe den moderne,
hjemlige Prosaroman og derved hæve det saa uglesete
Mo-dersmaal op paa sin rette Plads igen!
Men altfor tidligt mistede hun sin kloge Raadgiver og
trofaste Støtte. Et uerstatteligt Tab for det unge, opvoksende
Talent. Det var som hele Hjemmets Gang gik i staa ved
Husmoderens Død. Tomheden laa som gabende sort Hul
efter hende —
Den bedste Hustru og den bedste Moder
De fattiges usvigelige Trøst,
Der aldrig vidste af, hvad Strænghed vilde si,
Hvis hele Liv var lutter Kærlighed.
Faderen trak sig mer og mer tilbage for sig selv og gik
fuldstændig op i sine mange vidt forgrenede Forretninger,
Sønnerne spredtes, og den Søster, paa hvem Husets Ledelse
hvilede, en fejende Skønhed, havde større Smag for Livet
udenfor end indenfor Hjemmets fire Vægge, og den
fjortenaarige Betje lik Lov at skøtte sig selv og dyrke de Studier,
hun fandt for godt.
At den megen Frihed kunde rumme en Fare for en ung
Pige med hendes livlige Temperament, faldt aldrig den
værdige Münheer Bekker ind med en Tanke. Men hans
Sorgløshed skulde faa en bråt Ende.
Der var til Vliessingen kommen en ung Mand, en
forhenværende Officer, der saa godt ud og hurtig forstod at
vinde Indpas i de bedste Cirkler. At han allerede havde
faaet sin Afsked fra Hæren i den unge Alder, talte ikke
synderlig til Gunst for hans Handel og Vandel, men det
forhindrede ham ikke i at optræde som den hjærteknusende
Don Juan, saa lidt som det nedsatte ham i den gode
Vlies-singer-beaumondes Øjne. Det varede ikke længe, før han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
