Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dikken von der Lyhe Zernichow: Betje Wolff og Agje Deken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594
Dikken von der Lyhe Zernichow.
delte hendes Anskuelser. Mange vare de hvasse Indlæg i
Sagen, der bar Venindernes Navn i Fællesskab, flest vel de,
der bar Betjes alene.
At det var Aanden og ikke Topfiguren i det regerende
Parti, hun vilde til Livs, havde hun tydeligt lagt for Dagen,
da hun som Præstefrue i Beemster modtog Statholderen, der
ønskede at hilse paa sin berømte Undersaat, og forfattede et
Digt til hans Ære, som den «milde, fredelskende Regent».
Men da Prinsens personlige, gode Egenskaber ikke kom Partiet
til Gode, rettedes Angrebene mod ham, ligesaavel som mod
den forhadte Hertug og de øvrige ledende Spidser.
Nu da den patriotiske Rejsning tilsyneladende var kuet
og Regeringen paany styrket og befæstet, pakkede de to ivrige
Politikere deres Rejsekufferter, overdrog Salget af
Lommer-lust samt Forvaltningen af deres øvrige, jordiske Gods til en
Ven, den danskfødte Van Nissen, bosiddende Købmand i
Amsterdam, og forlod det smukke Hjem, der havde været
Vidne til saa megen Tilfredshed og Berømmelse, for at tage
Ophold i den lille By Trévoux i Bourgogne.
Det syntes dog ikke, som om det politiske Uvejr der var
faret over dem, den pludselige Forandring og Landflygtigheden
gjorde store Skaar i de to Damers gode Humør og
Arbejdsevne. De var næppe komne i Bo og havde faaet et Hjem
indrettet i den lille By, før Arbejdet blev genoptaget og de
saa sig som Midtpunktet for den bourgognske Selskabelighed.
Høje og låve kappedes om at fejre de berømte
Hollænderinder, og det var næppe uden Grund, at Betje kunde skrive
hjem, at her paa Frankrigs Grund i det dejlige Bourgogne
oplevede de en «Indian summer», som de nød i fulde Drag-
Men Idyllen truedes atter med at faa en bråt Ende. Den
store Revolution var forlængst brudt ud i Paris og havde
derfra strakt sine blodige Arme ud til Landets yderste Kroge
og Flækker. Rundt om fra By til By raslede det højtidelige,
sorte Stillads med det skarptslebne, blinkende Økseblad og
naaede omsider det fredelige, lille Trévoux, hvor
Mistænksomheden straks vaagnede og rettedes mod dem, der gik for
godt klædt, havde Forbindelse med Aristokratiet eller paa
anden Maade stødte an mod de borgerlige Lighedsfordringer.
Betje, der vidste med sig selv, at hun var Demokrat fra
Haarrødderne til sine Taaspidser og aldrig havde lagt Skjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
