Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dikken von der Lyhe Zernichow: Betje Wolff og Agje Deken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betje Wolff og’ Agje Deken.
597
dom, den «hollandske Bredde», hun ikke helt kunde blive
Herre over.
At hun selv ikke manglede Blik for sine
Ufuldkommenheder og heller ikke var bange for aabent at erkende dem,
viser hendes Aands Overlegenhed paa bedste Maade. I en
Slags: — Selvbeskuelse — udbryder hun
I)u har jo meget skrevet!
Et Menneske maa gvse
Ved Synet af den Masse !
Og om du nu holdt op
Og nøjedes med dette! —
Men nej, — du holder ved
Vil aldrig Punktum sætte.
Ak! Gav du dig blot Tid og havde langsomt skrevet.
Da var det dobbelt godt — og ej den Masse blevet!
Og dog, hvor sand hendes Selvkritik end er, vilde «de
Masser», skrevne paa et af de «store» Sprog, have giort hende
verdensberømt. Hendes Aand stod ikke tilbage for en
Madame de Staél’s, hendes psykologiske Skarpsyn var ikke
mindre dybtgaaende end en George Eliot’s og hendes
Ven-skabsevne ikke mindre udpræget end en Bettina von Arnim s.
Men hun var født i et lille Land og maatte dele Skæbne
med Smaalandenes Børn.
Hollandsk var hun i Tankesæt og Livsførelse, i Skrift og
Tale, Patriot som ogsaa kun et lille Lands Befolkning kan
være. En ægtefødt Datter af dette aabne Land, hvor den
friske Havblæst har frit Spillerum. Og munter som den för
hun frem, ruskende op i den fremmedartede Sentimentalitet,
der var ved at kvæle de gode, hjemlandske Spirer, og
tumlede de stive Præsteparykker ind i en saa lystig Menuet,
at Skinhellighedens Pudder fløj af dem og lod Naturen
til Syne.
Altid lydhør for det gode, altid rundhaandet, med et Smil
i de straalende Øjne og Hjærtet bankende i varm
Menneskelighed staar hun som et Billede paa en rigt udrustet Kvinde,
højt hævet over sin snævert seende Samtid.
Men ved hendes Side, beskedent tilbagetrukkent staar
hun, der blev Balansen i hendes Sind, der gav hendes Talent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
