Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Gibraltarpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GIBRALTARPOLITIK.
Den store histories vingesus er over Balkan.
Begiven-heterne dernede vil faa betydning langt utover de folk
og lande, de direkte berører.
En enkelt episode like forut for krigens utbrud er
saavidt karakteristisk for, hvad der har været og hvad der
er i gjære, at den ikke bør glemmes for de ting, som senere
er hændt — om man da. kan tro telegrafen :
Da den tyrkiske regjering forstaar, at det er alvor med
balkanfolkenes forbund, søger den i den ellevte time at
friste grækerne til at gaa fra sit givne ord. De skal uten
sverdslag faa, hvad de i lange aar forgjæves har stridt og
lidt for — Kreta —, naar de bare vil sige sig løs fra de
indgaaede avtaler med de andre balkanfolk.
Og denne smukke plan støttes kraftig av det britiske
diplomati. Englænderne gjør for egen regning alene et litet
forbehold: S ud ab ug ten avstaaes til England som
tak for den venskabelige assistanse.
Det er rigtignok den bedste havn i hele Ægæerhavet,
kunde bli et nyt Gibraltar, som sammen med Cypern,
Ægypten og aktiemajoriteten i Suezkanalen vilde gjøre det
indre Middelhav til en britisk sjø.
Det var i og for sig intet nyt eller merkelig i dette. For
diplomatisk mellemkomst av den art har en række smaa
nationer i tidernes løp været nødt til at bøie av paa sin ret.
Den tyrkiske sultan maatte i 1878 kvittere for hjælpen
mot Rusland ved at avstaa Cypern til England og finde sig
i Østerrik-Ungarns okkupation av Bosnien og Herzegovina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
