Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anne Holsen: «Ærer de unge»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
Aline Holsen.
barn man kunde tænke sig, men hun var næsten stum,
talte ialfald kun yderst sjelden. Man visste ikke hvad man
skulde tro om hende; var huq aandelig sløv, eller hvad var
det? Hun var til en begyndelse en psykologisk gaade for
læreren. Han hadde kun at forholde sig iagttagende: Der
fandtes aldrig nogen uregelmæssighet hos hende; hendes
toilette var altid i den skjønneste orden, hun utførte alt hvad
man sa til hende. Litt efter litt gik det op for ham : Dette
barn hadde aldrig været alene, hadde aldrig lekt uten
tilskuere, aldrig spasert uten følge. Hendes sanseorganer hadde
aldrig været stillet nogen opgave, hendes
sammenlignings-evne ikke været ansporet, hendes kombinationsevne ikke
tat i bruk. Alt hvad hun trængte var kommet til hende i
rette tid og paa rette maate. Hun hadde ikke hat bruk for
sin taleevne for at faa tilfredsstillet nogen trang. Derfor
slumret hendes intelligens. Da hun blev rykket ut av sit
vaneliv litt efter litt, og kom sammen med andre barn og
i andre forhold, og blev nødt til at gjøre bruk av sin
taleevne, lærte hun ogsaa at uttrykke sig og kunde begynde at
delta i undervisning. Hun var et egte
espalier-menneskebarn. Vistnok opdraget i kjærlighet, men ikke under
ærefrygt, ikke med respekt for det gryende liv.
Det er respekten for det selvstændige nye liv som
mangler i vor tid med al dens velmenende omsorg for barn
og unge. Derav dette overmaal av aktivitet i arbeidet for at
opdrage og utdanne.
Interessen for barnene har antat former der er
skalkeskjul for egenkjærligheten. Dette banale: «at være glad i
barn og ungdom», det kan enhver stymper smykke sine
uvederheftige, ukloke handlinger med.
At «ære de unge» kræver mere.
Det maa begynde med barnet. Det er for sent at
begynde at ære de unge, hvis man har forsømt at vise barnet
den skyldige ære.
Men det er ingen kultus, som skal drives med barnet,
fordi det er mit eller paa en eller anden maate staar mig
nær. Jeg har nemlig ingen ret til av den grund at ville
forme dets liv efter mit eget ønske. Ærefrygt for barnet og
de unge aabenbarer sig derigjennem at forældre og
opdragere sætter sin egen lyst, sine egeninteresser tilside, hvor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
