Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anne Holsen: «Ærer de unge»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ærer de unge».
623
vilde leve et andet liv end det enkle og sunde, hvis de bare
kunde, hvis de bare hadde penger. " Ingen tør vel benegte at
det er bedst, fordi det er naturligst for et barn, at leve op i
ganske enkle forhold. Men da ærer man ikke sit barn ved
at sætte sig ut over eller overse hvad der for det er sundt og
godt, fordi man selv har tillagt sig vaner som er
luksusvaner, og derfor først og fremst skadelige for barn.
Men der vil indvendes at naar man er glad i barn, saa
er det saa naturlig at man vil at barnene skal faa del i det
man selv sætter pris paa. Naar en mor f. eks. har raad til
at klæ sin lille pike efter aarstiden, let eller tykt og varmt,
men hun ikke har raad til at klæ hende kostbart, til at gi
hende en silke- eller fløielskjole, og hun saa allikevel
anstrenger sig til det yderste, sparer for sig selv paa det
nødvendigste, kanske sliter sig ut med arbeide for at kunne
skaffe sin lille datter denne silke- eller fløielskjole som hun
saa godt kan undvære, — for at hendes lille pike skal kunne
maale sig med en anden liten pike som har silke- eller
fløielskjole, — ja, saa er det vel almindelig at anse dette for et
utslag av uendelig moderkjærlighet. Men er det egentlig
det? Er det ikke snarere utslag av egenkjærlighet, ret og
slet av forfængelighet! Kan dette være den rette maate at
ære de unge paa!
Det har hændt mig i store byer, at jeg har gaat f. eks.
søndag formiddag i offentlige parker eller paa promenader,
og det har da slaat mig, hvilken mængde forældre der har
været at se med pyntede smaabarn. Rigtig teaterbarn,
utstaffert som smaa avgudsbilleder. Det har især forbauset
mig at se saa mange fædre promenere paa denne maate.
Smaaborgere har det været — det har ikke været vanskelig
at se — og de har sikkert hat lange veier, disse mennesker,
for at naa frem til hovedaarerne med sine smaa trætte gutter
og piker. Barn med forpinte ansigter, men i straalende
dragter, som promenerer, ikke leker, som næsten ikke tør
lee paa sig for at stasen ikke skal komme i uorden, som
faar knubs baade her og der hvis de er saa ulykkelige at
faa en krøl eller en flek paa sin dragt, som har saa fine sko
at de maa bæres over gaten!
Hvorfor er disse forældre her med sine barn? Er det
for barnenes skyld? Hvorfor fører de dem saa ikke heller
42 — Samtiden. 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
