Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anne Holsen: «Ærer de unge»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ærer de unge».
629
har godt av at høre paa, de modnes.» Og det kan være at
de modnes, men det er i ethvertfald ingen naturlig modning.
Med rette vil man kunne indvende mot disse
refleksioner, at de alle gaar i samme retning. De er alle
negative. Og jeg er mig det fuldt bevisst. Det er nemlig noget
jeg frygter, og det er at gjøre «Ærer de unge» til et kultisk
bud. Det er ikke ved at dyrke de unge man ærer dem,
men ved at respektere livets ret. Men dette er igjen
betinget av at de ældre ikke griper for meget ind, men viser
selvbeherskelse. Det negative bærer det positive i sig.
Malvida v. Meysenbug, som jeg før har citert, fortæller
som motsætning til den verdensdame som gjorde et saa
brutalt grep ind i hendes sjæleliv, om sin sjælesørgers
hustru: «Hun behandlet mig med stor godhet, som en
jevnbyrdig i erfaring og intelligens.» Det er at ære de unge, at
behandle en ung pike som tar livet alvorlig, med godhet, det
vil her si med forstaaelse av de sjælelige kampe, de
forskjellige aandelige utviklingsfaser som viser sig i den alder, da
knoppen holder paa at springe ut. De unge som er kommet
saa langt at de er begyndt at tænke over tilværelsen, over
livet, over sig selv og sin egen stilling, de har krav paa at
tages alvorlig, for tanker og følelser er jo altid utslag av
selve livet.
Den der vil ære de unge, maa ta de unge alvorlig. Der
er én ting som de unge ikke kan taale, ikke bør taale, og
det er det vi kalder nedladenhet. Ærer vi de unge, saa
nedlater vi os ikke til dem. Naar de unge f. eks. er naadd saa
langt at de føler sig i uoverensstemmelse med de ældre, og
mener at de har ret til at uttale dette, da kan der ofte
være uenighet om hvordan de ældre bør møte de unges
kritik. Jeg mener i dypeste alvor, og det sætter de unge
mest pris paa, de vokser paa det. Ikke med et nedladende
klap paa skulderen som skal si omtrent saa meget som:
«Du vet, dersom jeg vilde, saa kunde jeg gjøre det ordentlig
av med dig, men ser du, du er saa ung, jeg vil skaane dig.»
Det er ikke at ære de unge. At opta en ordentlig
styrkeprøve med de unge, det er at ære dem. De unge og
deres meninger skal tages paa slik som de er i øieblikket,
ikke med den baktanke: disse meninger er uprøvet, du
kommer nok til at opgi dem sent eller tidlig. Større ære kan vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
