Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870. 637
mulighet for eksport i stor stil og aapner det engelske marked
for danske landbruksprodukter. Industribefolkningens vekst
i ind- og utland skaper et større avsætningsmarked og
dermed bedre priser. Samtidig gjør industriens og
transportmidlernes vekst alle bondens bruksgienstande (klær,
kolonialvarer, kraftfor, kunstgjødsel, redskaper) billige; husfliden kan
ikke længer konkurrere, og han kjøper det altsammen. Derav
følger økende behov for penger, de stigende priser gjør det
mulig at tilfredsstille dette, og landbruket gaar over fra at
producere for eget forbruk til at omsætte alle sine produkter
for penger.
Ikke mindre væsentlig er en anden følge av de ændrede
transportforhold; de nye kommunikationsmidler gjør det
mulig for avsidesliggende dele av landet at komme med i
konkurransen. Jylland blir derved en langt væsentligere del
av riket end før. Desuten gjorde de stigende priser og
forbedrede metoder det efterhaanden lønsomt at dyrke stadig
magrere jord, og dette kom ganske særlig det fattigere Jylland
tilgode; befolkningstilveksten har derfor her gjennem hele
det 19de aarhundrede været sterkere end i resten av landet
(Kjøbenhavn alene undtat), og ogsaa dette forhold har bidrat
til at øke halvøens relative betydning like overfor øerne.
Det er ikke nogen tilfældighet, at de danske bønders
første politiske fører er fra en av øerne og den anden fra
Vestjylland. Men heller ikke disse to føreres politiske karakter
er tilfældig. Skomakersønnen .1. A. Hansen fra Langeland,
lederen fra 10—50-aarene — hvor grevskapet Tranekær øvet
en saa dominerende indflydelse — bevarte hele sit liv
igjennem den kuede underklassemands mistænksomhet og hat
opover baade mot herremand og embedsmand; derfor blev
hans sind oprørsk og hans politik radikal. Christen Berg,
lederen i 70—80-aarene, var av en gammel selveieræt i
Vestjylland; han arvet for megen selvtillid til at bli virkelig
radikal, han hadde aldrig kjendt til at være underkuet; naar
han som ung skolelærer tar kampen op mot den mægtige
amtmand Orla Lehmann, føler han sig igrunden helt ut som
hans likemand; der er ikke noget bittert nag i hans politik,
og han mindes jevnlig at der ikke bare er en klasse over
hans egen, men ogsaa en under. — Denne motsætning er
ikke bare personlig; [fra gammel tid av var adelsgodserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
