Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870.
(341
samme var tilfældet ved avløsningen av hoveri og tiende,
som foregaar samtidig, for ikke at tale om det stadig økende
utbyttte av jorden. Selv om nu rigtignok en væsentlig del
av den paa denne maate dannede kapital bindes som
fidei-kommiskapital ved enkelte indskrænkninger, saa kommer
dog godseieradelens økonomiske interesse til efterhaanden
mer og mer at knyttes til den mobile kapital, mindre og
mindre til jorden, o: de faar ved siden av sine agrariske
interesser mer og mer interesse fælles med bank-og
industrikapitalisterne i byerne. Den store stigning av arbeidslønnen
(i 30-aarene gjennemsnitlig 43 øre daglig for en mand paa
egen kost, ved aar 1871 1,03 kr.) virker naturligvis i samme
retning og skaper desuten personlig uvilje mot underklassen
paa landet.
Rent skematisk kan man vistnok med nogen ret si, at
saalænge det væsentlig gjaldt at bryte den gamle
godsorganisation op (ved avløsning av hoveri og tiende, fæstes overgang
til selveie o. 1.), har landbruket væsentlig fælles økonomiske
interesser; de avgjørende aar her er perioden mellem de to
slesvigske krige, da en række vigtige love blev vedtat og,
hvad mere er, gjennemført i praksis. Efterat denne utvikling
er væsentlig avsluttet i slutten av 1860-aarene, skilles
interesserne helt: godseierne er kommet pengekapitalens mænd
nærmere og træder i sterkere motsætning til landarbeiderne.
Blandt bønderne træder de mindre jordbrukere, og især de
jyske, i forgrunden; de er helt uavhængige av godsherren,
lever væsentlig av sit eget arbeide, uten at holde daglønnere,
og ser derfor de politiske spørsmaal, enten de nu gjælder
told eller skat eller skolevæsen, helt anderledes end godseierne.
Det er imidlertid ikke bare motsætningerne indenfor
landbefolkningen, som bestemmer partiforholdene i Danmark,
men ogsaa, og i vel saa høi grad, motsætningen mellem by
og land. Først og fremst er her at regne med den i alle
land saa almindelige motsætning mellem bønder og
embedsmænd og mellem bønder og borgere. Det var en av
borgerskapet utgaat enibedsmandsklasse som hadde tat magten i
1848—49, og denne klasse, organisert som parti under navnet
de nationalliberale, vedblir utigjennem 50- og 60-aarene at
utøve den største indflydelse i riksdagen, særlig i landstinget.
Laugsvæsenets ophævelse og indførelsen av en radikal nærings-
43 — Samtiden. 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
