Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
[Edv. Bull.
frihet i 1857 skyldes væsentlig dem; men derved kommer de til
at træde i motsætning til haandværkerne og til den
arbeiderklasse, som vokser meget hurtig frem, især i Kjøbenhavn,
hvis folkemængde fra 1860—80 stiger over dobbelt saa fort
som resten av landets. Hovedstaden — saavelsom de andre
kjøbstæder — arbeidet imidlertid næsten ikke for eksport,
men væsentlig for det indenlandske marked og maatte derfor
hovedsagelig leve av landbrukets produktion; særlig gjennem
renter av pantegjælden betalte dette en stadig stigende avgift
til byerne, hvad der ikke skulde bidrage til at skape et godt
forhold mellem by og land.
Akademikerne — «de dannede, de begavede og de
formuende» for at bruke Orla Lehmanns berygtede uttryk —
formildet heller ikke bøndernes stemning ved sit krav paa
at repræsentere hele den aandelige kultur i landet likeoverfor
«den plebeiiske aands onde instinkter». Klasseskillet blev
følt sterkt fra begge sider. — Ogsaa godseieradelen følte sig
i 50-aarene i skarp motsætning til akademikerne og
bourgeoisiet; det var den som hadde utgjort hovedparten av
bureaukratiet under enevældet; det var den som var blit
styrtet i 1848—49; den var i stor utstrækning knyttet baade
til kongeriket og hertugdømmerne og maatte derfor se med
dyp uvilje paa de nationalliberales nationale eiderpolitik, en
uvilje som disse oprigtig gjengjældte; adelen var jo langtfra
avmægtig; gjentagne ganger i 50-aarene var det dens parti,
de konservative helstatsmænd, som dannet ministerium og
bestemte retningen av landets politik. Ogsaa her er der
altsaa en mulighet for samfølelse mellem bønder og godseiere.
Efterat Slesvig-Holsten var tapt i 1864, og eftersom
enevældets tid og revolutionen i 1848 efterhaanden gled tilbake
i halvglemsel, var der ikke længer nogen alvorlig grund for
motsætningen mellem godseierne og de nationalliberale;
godseiernes kapitalistinteresser og bourgeoisiets ængstelse for den
voksende arbeiderklasse skaper tvertimot grundlaget for en
allianse, og omkring 1870 glir de sammen til et forenet
høire-parti, med front foreløbig mot bønderne og siden ogsaa mot
arbeiderne.
Inden det danske høire har godseierne indtat en langt
større plads end deres antal og magtstilling iøvrig skulde
berettige dem til. Det hænger sammen med deres rolle ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
