Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Tischendorf: Indtryk fra arbeiderlivet i hovedstaden. II. Fabrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
Dagny Tisehendnrf.
med forsigtighet, mens de store lærstropper som drev dem,
var og blev mine arge fiender. Midt under arbeidet kunde
det hænde at remmen sprang itu og slyngedes i vild fart
ned mot gulvet. Og stakkars den som blev klappet av de
haarde, tykke lærremmer. Maskinen stanset, og formanden
kom ganske rolig og lappet den med jernplater, som holdt
til den sprang næste gang. Det var utrolig hvor mange
jernplater en kunde faa plads til paa en drivrem! Før hadde
menneskers liv og lemmer syntes mig saa dyrebare, men
under fabriklivet blev denne min opfatning sløvet. Hver fik
passe sig selv og lære at være forsigtig. Værst var det, naar
trætheten kom, naar knærne blev slappe under en og
hodet fyldt med en likeglad sløvhet. Da hændte ulykkerne. —
For mig stod det som en utrolighet, at der i fabrikken ikke
fandtes nogen ordentlige apotekergreier, kun et litet skap i
første etage, som indeholdt borvandsflaske o. s v., og ikke en
som hadde lært nødforbinding. Stadig var der noget paa
færde, og i værste tilfælde maatte folk sendes like til
Rikshospitalet for at faa hjælp. Det var ærgerlig at lægge merke
til at en hel del smaa ulemper saa godt kunde være blit
avhjulpet ved velvilje og ansvarsfølelse fra de overordnedes
side. Unge piker fra 15 til 18 aar gik der hele den lange
dag og halte, drog og skubbet paa kasser fuld av snelder til
maskinerne, saa ryggen blev skåk og krum og knærne
blaa-flekket og verkende. Fingrene blev ofte fulde av verk-bylder
paa grund av fliserne i den store sneldebeholderkasse. —
Arbeidet for disse unge piker kunde gaat som en lek, hvis
snekkeren hadde faat ordre til at sætte smaa hjul under
kasserne og klæ beholderen med blikplater. De klaget nok
arbeiderne, men hvem skulde de klage til? Den godslige
formand kunde ikke foreta nogen forbedringer paa egen
haand, bestyreren syntes ikke at se manglerne, eller var
kanske av den opfatning at det bestaaende var det bedste. Slik
hadde det jo gaat saa længe — og arbeiderne klaget jo over
alle ting, sies der. — — Naar den meget unge og pene chef
i hvit støvfrak flagret gjennem lokalerne, fulgtes han av
pi-kernes ærbødig beundrende blikke. Klager vedkom ikke
ham, og hvem turde komme med forbedringsforslag overfor
en saa mægtig person! Han hadde kanske lært alt om
driften og maskinernes behov, og hans inspektioner gjaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
