Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utvikling
at fordre og tinde sin sjæls «halvdel» var det Camilla Collett
gjorde til sit livs hovedopgave. Samfund med sin Gud har
enkelte kvinder altid kjæmpet for og fundet. Den hele
kvindeslegt endnu ikke. Og det er dog det eneste, som til
fredsstiller.
Jeg var i min barndom saa lykkelig at kjende en gam
mel dame, som staar for mig som den bedste og ædleste
repræsentant for rationalismens tidsalder. Det var fru Con
radine Dunker, søster av professor Christopher Hansteen.
Hun var rationalist, baade i filosofisk og teologisk betydning.
Hvad der stemte med «sund forstand», hvad der tjente til
gavn og nytte for slegten, det holdt hun paa, deri bestod
hendes religion. Og saa trodde hun paa et forsyn; for at
der er et forsyn, det hadde hun erfaret i sit liv. Religio
nen, mente hun, er en støtte for moralen, som kanske ikke
egentlig behøves for det utviklede menneske, men desto mere
for den gemene mand. Hun beundret Voltaire, hun elsket
Rousseau og især Diderot: «han er den klokeste mand, som
nogensinde har levet,» sa hun. Hun beundret ogsaa Rayle
og studerte stadig hans Dictionnaire: «der kan du faa vite
om alt, fra sfjernen paa himlen til vaskekluten i kjøkkenet.»
Hun var sagtmodig, rolig, tolerant, usigelig mildt dømmende,
men fuld av foragt for det lave og gemene. Naar hun hørte
en ytring av lav egennytte, trak mundvikerne sig langt ned
paa hende; men hun sa i almindelighet ikke noget. Hun
var arbeidsom, klaget aldrig: I den tid jeg kjendte hende, var
hun blind, kunde ikke foreta sig noget, men var bestandig
taalmodig, venlig, taknemlig. Man kan ikke sige andet end at
hendes filosofi hadde bragt hende vidt. For hun hadde av
naturen et heftig, lidenskabelig sind; men hun holdt det saa
godt i tømme, at hendes døtre ikke kunde huske mere end
et par gånger i hendes lange liv, at det fik overtaket over
hendes filosofiske ro. De rationalistiske forfattere kunde alt
saa gi sine discipler meget, som har værd for et menneskeliv.
Hvad var der som manglet? hvad var der som gjorde at
hun, som elsket sine barn, ikke kunde gi de voksne døtre,
de som tilhørte en anden tid og som intet fandt i Voltaire,
Rousseau og Diderot, tvertimot uvillig vendte sig bort fra
dem at hun intet kunde gjøre for dem, da deres tid kom
til at utfolde sin personlighet, leve sit voksne liv. Hun hadde
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
