Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragna Nielsen.
hvor, har Bebel sagt: «Kvinderne er fuldkommen udygtige til
at arbeide med paa samfundets gjenfødelse. De er beheftet
med alle mulige fysiske og moralske sygdomme, slaver av
alle slags fordomme, og altid anstøtsstenen, mot hvilken re
formerne vil strande. Mot dem er det nødvendig at anvende,
om ikke fysisk, saa dog moralsk, det gamle, perem
toriske middel: pisken.» Man skulde næsten tro, at den
ulykkelige mand aldrig har hat en mor.
En saadan raahet i mænds tænkemaate kunde bragt
stener til at føle. Men i 30—40-aarene var mængden av kvin
der for uutviklede, for uvidende og fortrykte til saa meget
som at forståa sin egen nedværdigelse. Og ganske natur
nødvendig maatte derfor den kvinde, som skulde ta op ar
beidet for alle norske kvinders emancipation fra nedværdi
gelsen, møte med bedre betingelser end de fleste andre kvin
der. Og det gjorde Camilla Collett. For det første
hadde hun lært noget. Hun hadde deltat i brødrenes under
visning. Og fra sin første barndom hadde hun om sig mænd,
som var av en ganske anden kaliber end almindelig. De
hævet hende op, gav kende det fornødne mod og selvfølelse,
de trykket hende ikke ned i forsagtheten.
Selvstændigheten, den aandelige og den borgerlige, som
var det, vi kvinder i sidste halvdel av det 19de aarhnndrede
længtet efter og arbeidet for, den har her i Norge sit utspring
fra Camilla Colletts forfatterskap. Camilla Collett tænkte ikke
paa, hvor langt bevægelsen vilde føre. For hende gjaldt det,
som hun seiv siger, at faa den k vind elige følelse
respektert, at faa samfundet til at forståa, hvor uvorrent,
hvor uforsvarlig dette dyreste og ædleste i menneskelivet
blev behandlet. Derfor blev hun nok glad, men ogsaa over
rasket, ja forbauset over de praktiske seire, som kvindesaks
bevægelsen vandt. Hun satte pris paa dem, især fordi kvin
dernes økonomiske selvstændighet vilde hindre kvinder fra
at gifte sig med en mand, de ikke elsket, og den sande følelse
saaledes vilde stige i værdi. Men hun var ogsaa bange for
bevægelsens praktiske bestræbelser, fordi hun syntes, at man
begyndte utenfra isledenfor indenfra, man opnaadde
haandgripelige fordele og kikket øinene for de tusen mis
bruk i den usynlige verden, de tusen baand, som trængte
til at løses.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
