Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utvikling.
Camilla Collett blinder med familiefibrer helt ned i den
franske revolution, oprørstrangen mot nretfærdigheten, for
dringen paa individets menneskerettighet laa i hendes blod,
derfor faldt det naturlig for hende at begynde oprøret. Og
hun maatte ogsaa til en viss grad tilhøre den gryende realis
mes tid, ialfald ha sans og sympati for dens fordringer. Naar
hun allikevel mest tilhører romantikens tid og altid blir ved
at staa kjølig likeoverfor mange fænomener i den nye bevæ
gelse, som begynder litt før 80-aarene, saa ligger for mig for
klaringen derav, som jeg før sa, i hendes lykkelige forhold.
Camilla Colletts indignation over uretten var egte nok, hendes
medlidenhet med alle mishandlede sand og oprigtig. Men
hun var aldrig seiv blit mishandlet, hun var aldrig i sine
personlige intimeste forhold kommet i berøring med gemen
heten, med raaheten. Tænk, mine herrer og damer, hvilken
forskjel det maa gjøre i et menneskesind. Jeg vet ikke om
nogen av den tids kvinder, som trods alt hvad tiden paala
kvinderne av tvang og savn var saa lykkelig, saa heldig
som Camilla Collett. Mandlig brutalitet, mandlig lavhet kom
aldrig nær indpaa hende i hendes liv. Hendes far, hendes
bror, hendes mand, hendes sønner, det var en sjelden
rigdom, en rigdom uten like i en kvindes liv, at staa saa
danne mænd nær. Og saa var hendes livs store kjærlighet
Welhaven! og det var hendes livs smerte, at hun maatte bpgi
ham. Ja men en ren smerte er ogsaa en vinding, en
vinding for livet. Det var en ære at ha elsket og været
elsket av Welhaven. Hadde hun elsket en lav, gemen slyngel
det kunde jo ogsaa hændt saa skulde hun faat føle,
hvad fornedrelse vil sige. Men det blev Camilla Collett naadig
sparet for, hun hadde vist heller ikke kunnet bære det, sen
sibel som hun var. Og derfor kunde hun ogsaa holde sig i
romantikens drømmeland og bare ta fat i det av virkelig
heten, som dog ikke gaar en saa blodig nær, fordi man seiv
ikke har lidt under en fornærmelse, som føles som en ned
værdigelse.
En «fedrelandsk kvindehjertets historie» kalder fru Collett
seiv sit hovedverk «Amtmandens Døtre». «Den kunde maaske
mere betegnende omsættes til «Et Lands Døtre», «siger hun
i fortalen, for den gir, betydelig formildet, en skildring av
de livstilskikkelser, der ventet døtre i de mere dannede klas-
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
