Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Samtiden. 1913.
Utvikling.
vender sine øine fra denne jord men derfor kan den jo
være nyttig.
Jeg begyndte med af sige, at da jeg hadde læst Sigrid
Undsets «Jenny», stod fire kvindelige forfatteres verker for mig
som milepæle i utviklingen. Om utviklingsgangen mellem
milepælene var der meget at sige, men jeg er nødt til at springe
over. Bare et par ting maa jeg nævne flygtig. Slegten paa
Conradine Dunkers tid var saa raa i sit følelsesliv, at den
ikke begrep hvilken helligbrøde det er at tvinge barn ind i
voksne forhold. Hvor meget maa ikke slegten efter dem
skylde Welhaven-Wergelands-tiden. Bare et saadant digt
som Welhavens: «Der blev en stans i soiréen, da prestens
datter traadte ind» maatte virke som en ny aands aabenba
ring. Og hele den nationale bevægelse, hvad har ikke den
været for kvinderne. Og for en slegt, for hvem der ikke
eksisterte kvinder som personligheter, men bare kvinden som
et kollektiv, hvor sundt og hvor oplysende for dem at gjøre
bekjendtskap med alle de prægtige kjærringer i folkeeven
tyrene. Alle norske mandfolk, mine herrer, har paa for
haand været villige til at tro paa saadanne fremtoninger som
fruentimmerne i «Somme kjærringer er slik» og «Kjærringa
mot strømmen», men de blev ogsaa nødt til at erkjende egt
heten av kjærringerne i «Manden som skulde stelle hjemme»,
«Dumme mænd og trold til kjærringer», «Herregaardsbru
den» o. s. v. Ingen kunde tvile paa, at disse var virkelige
levende norske kjærringer. Og bevisstheten om at norske
kvinder var til i al sin mangfoldighet av levende typer,
maatte, dem selv uavvidende, sige ind i norske mænds og
kvinders sind. Og saa siden livad har det ikke været
for norske kvinders utvikling og for deres selvbevissthet den
hjælp, de fik av vore store digtere. Like fra virkelighets
skildringen begynder og hele deres forfatterskap igjennem,
først med medlidenhet, med sympati, i de sidste aar revsende,
men altid med forstaaelse. Og hvad er deiligere for et
menneske end at bli forstaat.
Sigrid Undse ts forfatterskap er en fortsættelse av
Amalie Skräms, ikke av de mandlige forfatteres. Likesom
Amalie Skram i romanen «Constance Ring» vil Sigrid Und
set i «Jenny» skildre ksandelig følelsesliv hos nutidens kvinde.
Og for hende lykkes det. Amalie Skram gav en sandfærdig
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
