Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walther Halvorsen: Kunst og kunstforhold ute og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og kunstforhold ute og hjemme.
nem alle fire såler, der var «Arlesierinden», «Jernbane
broen i Arles», de straalende solrendinger paa gul grund,
«Sædemanden» efter Millet, «Pieta» efter Delacroix, korn
markerne, hvor solen kjæmper sit vældige basketak med de
frugtbare dynger, dér hans kammer i Arles, hvor han altsaa
bodde, dér galehushaven i Arles, hvor han . . . Nei, det
blev for meget van Gogh, det hamret i hjernen, det flammet
for øinene, hans målerier dynget sig op og veltet sig ind
paa en fra alle kanter. Jeg satte mig træt paa en stol. Jeg
har ikke læst en bok, en artikel om ham uten at halve
pladsen er anvendt til detaljerede beskrivelser av hans
rystende død. For et fund det har været for jobberiet og
den taarepersende sensation. Hvad har dit martyrium været
til, mester? Det har forsødet tilværelsen for smaa damer
ved i nogen minutter at fremtrylle deres medlidenhetstaarer.
Du har tjent millioner til kunstjøderne. Kjære mester van
Gogh om du hadde vedblit med at være huslærer i Eng
land eller prædikant i Borinage! Verden hadde hat en
genial maler mindre, men nogen hæderlige mennesker hadde
sluppet at kvalmes.
Van Gogh gir mig ikke længer nogen ny oplevelse.
Hvert billede vidner om den samme voldsomme koncen
tration, den samme selvfortærende hengivelse. Van Gogh
er kunstens lægprædikant med feberøine, som med geni og
en brændende hengiven i sin opgave holder sin svoveltale.
Jeg kan høre én svoveltale, jeg styrkes ved at høre den
gjentat uten nuanser 10 gånger, og ved den 30te falder jeg
paa knæ og tror av hele min sjæl. Men nåar den samme
tale er eksplodert 100 gånger foran mig, gjør jeg oprør -
eller jeg kjeder mig. Det ligger for mange tyskere omkring
og taler i tunger. ,
Van Gogh naadde ikke sit maal som kunstner, at bli
lik «den største kunstner av alle», han foragter marmor, ler
og palet, ti han arbeider i levende kjøt han som sa :
«Seiv om himmel og jord forgaar, vil ikke mine ord forgaa.»
Han var en apostel, en martyr, et blodvidne, eremitten, den
hellige Antonius, som pisket sig seiv og stod for alle fristel
ser men han var ikke mesteren seiv.
«Il y a deux facons cTexprimer les choses: I’une est de
les montrer brutalement, I’autre de les évoquer avec art,»
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
