Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aino træk fra finsk folkedigtning.
Og ved kveld klang gjøkens galen.
Gol den ene: «Elskov, elskov»,
og den anden: «Brudgom, brudgom»
og den tredje: «Lykke, lykke»
Den her givne skildring av Ainos historie hviler helt paa
den trykte Kalevalas beretning, og er følgelig bestemt av den
sammenhæng episoderne her staar i. Det er ogsaa et slikt
syn som ligger til grund for tidligere tiders æstetiske ræson
nement over Aino-skikkelsen. I den første tid efter at Kale
vala var utkommet, ansaa man nemlig verket helt og holdent
slik som det forelaa, for det finske folks verk. Lönrot var
verkets samler, han hadde med pietetsfuld haand samlet og
nedtegnet de sange og kvad der længe, længe hadde levet
paa folkets læber. Senere tiders videre overblik over en sta
dig voksende mængde varianter har git os kjendskap til en
sangenes historie og har fuldstændig modificert den gamle
opfatning. Förändringen er i det store og hele gaat i retning
av at indrømme Lönrot seiv en langt større andel i verket.
Han er ikke længer bare samleren, men han er redaktøren,
og han synes ofte at ha sammenføiet og skapt sammenhæng
ut over hvad folkesangene gav. Her er det dog av stor be
tydning at lægge merke til, at Lönrot var helt indforlivet i
sangenes verden; derav følger nemlig, at en stor del av det
stof han har brukt til sammenføining, er hentet fra folke
digtningen og ikke er hans egne produkter. Som selvstæn
dig digter var nemlig Lönrot meget litet betydelig. I denne
sin fri behandling av det foreliggende folkedigtningsstof følger
han de gamle folkesangere, ti ogsaa disse stod ganske frit
overfor sit stof og foredrog det i grupper forsaavidt er
han en av dem. Et bevis for det rigtige i denne betragtning
er det jo ogsaa at Lönrots sammenstillinger senere og uav
hængig av ham er gjort av de egentlige folkesangere.
Men Lönrot indtar dog en særstilling. Først og fremst
fordi han raadet over en stofmængde som ingen anden folke
sanger hadde maken til, og dernæst var han ledet av en idé,
en idé om en sangenes enhet, som han vilde skape. Han
staar over folkesangerne, han er jo literatnrkyndig, han er
akademiker. Det ser jo ogsaa ut som om det er Homers
digte som har git ham tanken om at sangene kunde føies
sammen til et finsk nationalepos. I et hrev til Keckman
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
