Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 - Samtiden. 1913
Aino træk fra finsk folkedigtning.
i 1833 er han inde paa tanken om en ordning av sangstoffet.
Han taler om at finde hvad der var at finde av stof om de
enkelte helter og saa stille det sammen i grupper en plan
han dog ikke fulgte.
Det faldt som bekjendt i Lönrots lod at fuldføre verket
og gi sit folk det rike Kalevala, men det følger av det før
sagte at der, for de enkelte sanges vedkommende, bak verket
ligger en lang og broget historie. Det er en historie som man
endnu langtfra har overblik over, men det er hermed den
moderne finske kalevalaforskning arbeider. Ogsaa Aino-epi
soden har en slik bakgrund, ogsaa her maa der skilles mel
lem genuint folkedigtningsstof og Lönrots eget arbeide. Det
skal da i de følgende linjer førsøkes at gi en oversigt i hoved
træk over de motiver der er blit til Aino-sangen, dog slik at
blikket indskrænker sig til den egentlige Aino-rune (Kalevalas
fjerde sang), ikke til den hele Aino-cyklus med dens tre dele.
Spørsmaalet om hvorvidt sammenhængen mellem disse
tre dele virkelig stammer fra folket seiv, skal her forbigaaes.
Ogsaa den fjerde rune set for sig er et mosaikarbeide, sam
mensat av stykker fra mange forskjellige kanter, ja selve
heltindens vakre navn er skapt av Lönrot seiv, ved et heldig
grep. Folkeviserne begynder: «Anni lyttö, Aino neiti» piken
Anni, den vakre og enestaaende jomfru. Dette adjektiv Aino
har saa Lönrot gjort til et egennavn og git heltinden det.
Selve hovedsituationen i Aino-sangen er et egte finsk romance
træk, som gaar igjen i en hel række finske folkeviser.
Der er i Ainos historie knyttet sammen en hel række
elementer ira forskjellige kanter, de er alle sammen indføiet
til en større handling, og de kilder hvorfra de stammer, er
meget forskjellige. Blandt disse dementer kan man skille ut
to hovedbestanddele, som begge grunder sig paa to meget
almindelige folkevisemotiver. Det ene av disse bringer frier
motivet og staar som repræsentant for en stor gruppe viser,
hvor handlingen samler sig om følgende træk. En ung pike
overraskes i skogen av en uvelkommen frier. Hun avviser
ham, der opstaar saa en strid mellem dem. Ofte indskræn
ker striden sig bare til ord, men undertiden gaar det i folke
viserne saa vidt at hun dræper ham, eller at hun i sin sorg
dræper sig seiv, og følges saa i døden av den uheldige frier,
der ogsaa tar sit liv jfr. senere.
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
