- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
51

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aino træk fra finsk folkedigtning.
fandt han da mere selvstændige kvad og de mere utformede
skikkelser. Senere blev ogsaa andre egne avhøstet, dels av
ham og dels av andre samlere, tildels med rikt utbytte.
En hel del av dette nye stof kom saa med i den nye Kalevala,
Hvordan denne sangvandring i det enkelte er foregaat
lar sig naturligvis ikke følge, men en hovedfaktor synes her
at ha været det selskabelige samvær bygd og bygd imellem.
Kvadene blev sunget ved festlige anledninger, gierne av halvt
professionelle sangere, idet det gjerne blev slike som inter
esserte sig for dem, som holdt kunsten vedlike. Kom saa
folk fra forskjellige bygder sammen, saa kunde den ene bygds
sangere fra den andens faa nyt stof, som de saa knyttet ind
i det de seiv hadde. De var herrer over sit stof, kombinerte
det meget frit og kunde derfor med lethet faa indføiet nyt
og fremmed stof. Ganske vist har denne fredelige utveks
ling bygd og bygd imellem bidrat meget til at bringe sangene
fra sted lii sted.
Denne sangvandrings omraade strækker sig ogsaa ut over
finsk sprogomraade, sydover ned i Estland. Sprogforskjellen
mellem estnisk og finsk er ikke saa stor at den lægger nogen
hindringer i veien. Ogsaa for Aino-motivernes vedkommende
kan man finde denne vandring fortsat helt syd fra Estland,
og det er her vi møter dem i sin enkleste form. I Estland
er det ungdommen der bærer folkevisesangen, og naturlig
nok finder vi som et i estnisk folkepoesi gjennemgaaende
træk at heltene er ganske unge, mest de unge piker. De
synger disse sange ved sit arbeide, i lek, i festlig samvær, og
de fleste sange har derfor et ungdommelig naivt præg.
De to visemotiver er utført i en række viser. De har
jo i mangt en handling der ligner hverandre, grundstammen
i begge er jo den unge pikes ulykke hendes hjemkomst
og forældrenes trøst. Selve dette skema er fælles for en hel
gruppe av dette folks viser, og er saavidt stereotypt gjennem
ført at man har kunnet samle dem til en avdeling for sig,
de saakaldte «gjentagelsessange», som 0. Kallas har døpt dem.
Kallas har i sin bok «Die Wiederholungslieder der estnischen
Volkspoesie» underkastet denne gruppe en nøiagtig under
søkelse. Den store likhet i anlægget synes at peke paa en
sammenhæng mellem dem, og forholdet maa vel anskues
slik, at denne enkle form er et greit digterisk uttryk som
51

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free