- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
52

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ikke graat, min lille pike,
Aino træk fra finsk folkedigtning.
kunde passe for en hel række motiver. Navnet «Wieder
holungslieder» er skapt derav at selve formen tvinger til en
gjentagelse. Først skildres selve ulykken, den egentlige hand
ling og saa følger en fast overgangsformel Tiis läksin
nuttees koduje (graatende jeg hjem mig skyndte), hvor hun
saa fortæller sine forældre hvad der er hændt. Denne hen
des fortælling er en ordret gjentagelse av visens første del.
Tilslut følger forældrenes trøst, deres raad erstatningen for
hendes tap, eller hvad nu saken gjælder. I denne forbin
delse er det to viser der interesserer os, idet de repræsenterer
Aino-sangens to grundmotiver. Den ene av disse, Fhted
riisatiid (d. v. s. det stjaalne smykke), fortæller om et tap
heltinden har lidt og som hun hjemme faar erstatning for.
Den anden, Sui sa sund, d. v. s. det røvede kys, ind
fører friermotivet. Begge disse viser kan følges videre opover
i Finland og fra den finske form er de saa kommet over i
Kalevala. Handlingen i den første av disse viser er føl
gende: En ung pike fortæller hvordan hun gik ned til Piibe
elven for at vaske sit hode. Hun tar av sig sine smykker
og kjeder og lægger dem fra sig, men en gjedde og en svale
kommer og stjæler dem fra hende. Visen nævner først ut
trykkelig hvor hun lægger hver enkelt ting, og gjentar dette
siden meget omstændelig, idet det berettes at dyrene tar de
forskjellige ting fra de steder hvor de var lagt. Saa gaar
hun graatende hjem, og paa forældrenes spørsmaal om grun
den til sorgen heretter hun om sit tap, og trosten som de
gir hende, er den vanlige at der nok skal bli anledning til
at skaffe hende nye.
snart til grænden kramkar’n kommer,
lyse perler skal jeg kjøpe
og en gylden vakker kjede o. s. v.
Det er et talende eksempel paa den estniske folkepoesis
rigdom at den ovenfor nævnte forsker Kallas kjender ikke
mindre end 71 varianter til denne vise. Ved en grundig
sammenligning mellem disse har han søkt at rekonstruere
visens grundform, likesom han har paavist at træk anden
steds fra er trængt ind i den. Gaar man saa over i det finske
sprogomraade, viser det sig at der ogsaa her foreligger en
hel række behandlinger av dette visemotiv. Fra Ingerman-
52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free