Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aino træk fra finsk folkedigtning.
Ei for andre, unge Katri,
kun for mig og ei for andre
maa du baand i haaret bære,
sætte det i brudefletning.
Hjemkomsten og trosten skildres paa sedvanlig vis, men
Katri dræper sig paa stabburet. Her træffer vi ogsaa skil
dringen av hvordan dyrene skal bære bud til Riikos gaard,
og hvordan haren tilslut bringer budet frem. Frieren dræper
endelig sig seiv, da han faar det sørgelige bud.
I Karelen er da endelig forbindelsen git mellem de to
motiver. Her er det piken Anni som gaar ut i skogen og
møter Osmoinen (eller Kalevainen), som gjør tilnærmelser til
hende. Hun avviser ham, gaar graatende hjem og trøstes
av moren, men hænger sig paa stabburet i sit strømpebaand.
Denne slut har aabenbart förekommet Lønrot upoetisk,
derfor har han omdannet den og latt Aino styrte sig i havet,
og over dette hendes selvmord har han kastet et forsonlig
skjær ved at la havets magter lokke hende til sig. Rnndt
de to grundmotiver har han slynget en række mindre, saa
ledes beretningen om taarestrømmene efter morens graat.
Baade den og billedet om gjøkenes sang er egentlig selv
stændige, lyriske folkeviser. Det samme gjælder dyrene som
bud, ogsaa et almindelig anvendt motiv. Føier vi saa hertil
en del indskutte overgange og utjevninger fra Lønrots egen
haand, saa faar vi et litet indblik i runens eiendommelige
historie. Mange kilder har været med om at danne beret
ningen, og ut av alle disse bidrag er saa vokset frem den
unge Ainos triste rørende skikkelse. Bidragene er folkedigt
ningens, saa hun er i typen om ikke i sin skjæbne en skab
ning av finsk folkepoesi og folkelynne. En del av tidlige
tiders ræsonnement om skikkelsen hviler paa kombinationen
og sammenføiningen, men Aino seiv, den unge pike i sin
sorg og nød, er den finske folkedigtnings barn. Hun er skapt
av finsk sind og præget av sit hjemlands natur, saa hun ved
sin død likesom glir ind i naturen. Hun blir borte en mor
gen paa en taaket odde ute i havbrynet men hun lever
igjen i vindene, i bølgernes sagte gang i sivet om sommer
kveldene.
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
