Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYNDIKALISMEN.
Inden den socialistiske bevægelse har altid to retninger, en
revolutionær og yderliggaaende, en maateholden og re
formativ, kjæmpet om ledelsen og avvekslende sat sit præg
paa bevægelsens lære og taktik.
En tid saa det ut, som om den saakaldte «videnskabelige
soeialisme», det vil si Karl Marx’s og hans fortolkeres lære,
engang for alle skulde ha gjort en ende paa stridsspørsmaa
lene og for altid fastslaat saavel teori som praksis, paavist
utviklingslinjerne og formulert det praktiske program. lal
fald syntes marxismen i 1890-aarene grundfæstet i det for
den socialistiske bevægelse toneangivende tyske socialdemo
krati og øvet tillike sterk indflydelse paa bevægelsens utform
ning i andre land.
Marxismen er en i høi grad stivbenet doktrinær sam
fundsfilosofi, et utpræget produkt av tysk abstrakt tænkning.
Om det overhodet forholdt sig saa, at forstaaelsen av sam
fundslivet lot sig presse sammen i en bestemt formel og dets
utviklingsgang forutsies efter en saadan, saa var visselig
Marx’s formel baade genialere og korrektere end de fleste
andre; men dette hjælper jo ikke stort, nåar den allikevel
ikke strækker til, simpelthen fordi opgaven er uløselig.
Som bekjendt er kjernepunktet i Marx’s lære dette, at
det nuværende samfund ifølge dets egne iboende kræfter og
tendenser utvikler sig henimot en kollektivistisk ordning, idet
den frie konkurranse, hvorpaa det økonomiske liv nu, retslig
set, er bygget, ophæver sig seiv gjennem en stigende koncen-
ö Samtiden. 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
