Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syndikalismen.
nærmen i en pletfri bryllupsklædning». Han har visselig
været tiltalt av den logisk gjennemførte konsekvens i Marx’s
tankegang.)
Mot denne stivt doktrinære og helt golde politik var det,
at der i nittiaarene blev gjort front av den saakaldte revisio
nisme saa kaldt fordi den krævet en fuldstændig revision
av partiets program og taktik. Mange læsere vil sikkert
huske, hvilken opsigt det vakte, da den bayerske fraktion av
socialdemokratiet under Vol mars ledelse i 1890 brøt mot
partiets fastslaaede taktik ved at stemme for budgettet i den
bayerske landdag. Men der skulde ske mere; ti mens stri
den herom raste som skarpest, aapnet den senere saa be
kjendte Kdu ard Bernstein i 1899 en literær kampagne,
som i tlere aar holdtes gaaende i den socialdemokratiske
presse og endnu ikke er avsluttet.
Bernstein hadde over i England, hvorhen han var flygtet
for at undgaa Bismarcks socialistlov, tilegnet sig det fabiske
selskaps mere moderate syn paa den sociale utviklingsgang,
og angrep aapent saavel Marx’s lære om den uundgaaelige
kapitalophopning og dermed følgende forarmelse som det
naive haab, at en social revolution snart var i vente, saa
ledes som Bebel forsikret sine tilhørere paa kongresserne.
Istedenfor at hengi sig til saadant ufrugtbart drømmeri
skulde man, mente Bernstein, søke at opnaa for arbeiderne
allerede i nutiden alt, hvad opnaaes kunde av forbedririger
og saaledes saalangtfra holde sig væk fra det sociale reform
arbeide, at tvertimot ingen burde delta ivrigere i det end
socialdemokraterne alt under den begrundelse, at den
socialistiske fremtidsstat vilde kunne realiseres skridtvis ad
de fredelige reformers vei, og at ingen nutildags kunde for
utsi nøiagtig, hvorledes den vilde se ut. Ja, revisionisterne
liævdet endog, at seiv om det virkelig var git, at arbeiderne
straks ved en pludselig revolution kunde sætte sig i besiddelse
av produktionsmidlerne, vilde det ikke være gavnlig, men
tvertimot til skade for dem seiv, om saa skedde; ti de vilde
ikke med sin nuværende oplysning og aandelige utvikling
være opgaven som produktionsledere voksen.
Paa kongresserne raste Bebel og hans tilhængere mot de
fraMdne forrædere, og flere gånger var det nær ved, at re
solutioner om deres utstøtelse av partiet skulde bli vedtat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
