Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syndikalismen.
siet betyr fagforeningsvæsen, da de franske fagforeninger
kaldes syndicats ouuriéres. Indenfor disse kjæmper imidlertid
to retninger, en fredelig og reformativ og en revolutionær
om magten, og det er med denne sidste vi her har at gjøre,
idet den har forstaat paa en merkelig maate at paatrykke
den franske arbeiderbevægelse sit stempel og gjøre propa
ganda for sin nye lære om arbeiderbevægelsens maal
og midler.
Som lærens ophavsmand og grundlægger regnes Geor
ges Sorel, en forhenværende ingeniør, som fra sit literære
verksted i Boulogne forsyner disciplene med deres aandelige
vaaben og hædres av disse som en ny Marx.
Ved siden av Sorel kan som bevægelsens aandelige le
dere nævnes Hubert Laga r del le, utgiveren av dens organ
«Le mouvement socialisten, medarbeidere i dette organ
Edouard Berth og V. Griffuelhes, medarbeider i «Yoix
du peuple», Em ile Po uge to. fl. Utenfor Frankrike har
bevægelsen kim teoretiske tilhængere av betydning i Italien,
nemlig professorerne Antonio Labriola og Enrico
Leone. Den eneste tyske forfatter, jeg kjender, som hylder
læren, er Robert Michels, som forøvrig ogsaa virker i
Italien. I England agiterer den bekjendte Tom Mann
kraftig for bevægelsen.
En stor del av de syndikalistiske forfatteres skrifter op
tages av en etsende kritik av den officielle socialisme og da
især av den revisionistiske retning. Gjennem denne retnings
maskepi med de borgerlige partier er, sies der, bevægelsen
blit forsnmpet, læren utvandet, lederne avslappet og borger
liggjort. Bevægelsen har tapt sin kraft og er skrumpet ind
til et ganske tamt lapperi, som ikke i merkbar grad vil kunne
forandre det kapitalistiske samfunds beskaffenhet.
Dette skyldes angivelig først og fremst den ting, at be
vægelsen er blit ndelukkende politisk. Politikken har magt
stjaalet den; ti politik vil nødvendigvis si kompromissering,
kjøpslaaen, opgivelse av krav, svigten av principper, forfusk
ning av saker eller likefrem forræderi mot partiets livsinter
esser. Naar formaalet er at vinde flest mulig stemmer ved
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
