Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorvald Aarum.
valgene og tlest mulig repræsentanter i kamrene, saa fører
dette naturligvis til, at programmet maa gjøres saa tøielig og
rummelig som mulig og Mt for alle spidser. Partiet vil de
generere til et almindelig demokratisk parti, fordi det ikke
kan motstaa fristeisen til at agere forsyn for alle usle og for
komne dementer i folket ; men paa denne maate ophører det
at være, hvad det netop skal og bør være en udelukkende
repræsentant for den lønarbeidende klasse.
Ogsaa paa en anden maate forvanskes partiets karakter
av et rent klasseparti nemlig derved, at det optar formange
«intellektuelle» (hos os vilde vi si akademikere) i sine rækker.
Faren ligger deri, at disse let vil kunne tilrive sig den ledende
rolle i partiet, hvorved den intime kontakt med arbeiderne
og deres interesser gaar tapt, og bevægelsen endog kan brin
ges ind paa spor, som gaar arbeidernes interesser stik imot.
Disse intellektuelle har nemlig interesse av at opretholde det
nuværende utsugningssystem, fordi det er det de lever av;
men det er netop det, som det gjælder at komme tillivs. Man
synes at glemme, at det netop er de intellektuelle, som i
utpræget grad er bærere av den syndikalistiske bevægelse.
Syndikalismens hovedopgave er nu da at hindre den
paagaaende forsumpning av det socialistiske parti ved at til
føre det friskt blod og indblæse en ny aand i dets avslappede
kröp. Kun derved vil det være istand til i menneskehetens
og kulturens interesse at opfylde sin «historiske mission».
Først og fremst maa partiet avbryte forbindelsen med de
parlamentariske politikere, ja overbodet opgi al politisk
virksomhet. Ad politikens vei utretter man i al evighet
ikke andet end at almindeliggjøre den nuværende borgerlige
kultur, men opnaar ikke at gi kulturutviklingen nyt indhold.
Skal dette ske, maa den nuværende kapitalistiske pro
duktionsordning radikalt avskaffes, og for at naa dette maal
er det nødvendig, at den socialistiske bevægelse gjøres til en
ren klassebevægelse ikke bare i den forstand, at den helt og
holdent varetar den arbeidende klasses interesser, men at den
ogsaa gjør dette med de midler, som den kropsarbeidende
klasse raader over og direkte kan bruke. Men disse midler
er netop fagforeningerne, arbeidersyndikaterne. Det er ved
hjælp av disse arbeiderne skal føre sin kamp, ikke med det
av borgerpartierne utslitte redskap, politiken.
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
