Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Smaa minder om Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Graat, Synnøve, graat!»
Georg Fasting.
kunde interessere sig for eller som kunde indgyde en respekt
dette kunde ikke gaa længere, her maatte sandelig tages
fat. Hvor var de personer man kunde vente sig noget av?
ja, han vilde giøre en undtagelse : der var den unge
Bjørnson.
Som vi vet, tok den strenge dommer seiv fat. Og den
kommende historiker saa ikke feil da han allerede saa tidlig
utpekte Bjørnson som fremtidens mand. De blev jo begge
frem tidens mænd og stod sammen hele livet igiennem.
Den første erindring jeg har om Björnsons forfatterskap
er den, at jeg kommer hjem i en ferie saa siger min
mor: «Borte hos lensmanden holder de et blad som heter
«Illustreret Folkeblad» der staar en fortælling som du kan
tro er merkelig, den er ikke færdig endnu » Det var
«Synnøve Solbakken» som først utkom i dette lille, tarvelige
blad, men hvis ynde den beskedne dragt ikke formaadde at
skjule. Ja, det var «Synnøve», som straks vandt alles hjerter.
Vore sind stod helt aapne for skildringer av den art. «En
Fjeldbygd» av Østgaard, foruten Asbjørnsens «Huldre
sagn», hadde øket vor længsel efter skildring av norsk na
tur og norsk folkeliv. Og saa kom «Synnøve»! Bjørnson
blev for mange, maaske like til denne dag, « Synnøve»s digter
ja, der var dem som var aandfulde, d. v. s. taapelige, nok
til at sige: han burde ikke ha skrevet noget andet. Men det
er sandt; han er «Synnøve»s digter der ligger adskillig i
det, og det var ikke for intet at Verner von Heiden
stam begyndte sin klagesang ved Björnsons baare med
disse ord :
Jeg erindrer ogsaa første gang jeg sa a Bjørnson, det var
under følgende omstændigheter.
De mange stevner av forskjellig art i vor tid var den
gang noget ukjendt. Men der foregik noget der kan betragtes
som en indledning til det der kom senere, nemlig sanger
fe ster ne. De kom istand derved at de tre store sangfor
eninger i Kristiania, studenternes, haandverkernes og handels
standens, som alle hadde fælles instruktør, nemlig den be
kjendte Joh. D. Behrens, begyndte at optræde i fellesskap.
Det næste var at de rykket ut fra Kristiania, helst i pinsen,
og optraadte paa andre steder, hvor nu ogsaa andre sangfor-
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
