Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Frihet, likhet, brorskap — og norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frihet, likhet, hrorskap —• og norsk politik.
kvinderne har en langt skarpere økonomisk forstaaelse end
mændene, og vore retsprotokoller rummer mange sørgelige
historier om, hvordan drikfældige egtemænd har misbrukt
sin ret som boets bestyrer til at avhænde fælles eiendele til
familiens skade. De som holder paa med hvad englænderne
kalder «social work» kan fortælle om det samme. Og om
dette merkværdige lovverk av 1888 blev revidert, vilde vi des
uten bli kvit en av de juridisk set daarligste love vi har.
Den fremragende retslærde dr. Herman Scheel, som har viet
denne lov 288 tnngtskrevne og grundige sider, samfatter sin
doni om den som juridisk arbeide i fig. ord: «Den bærer i
mange Punkter Præget af den improviserede Maade, hvorpaa
en Flerhed af dens Bestemmelser er blevne til. Derved kom
mer ogsaa Fortolkeren i en vanskeligere Stilling end ved
Fortolkningen af et helstøbt og vel giennemarbeidet Lovværk.
Ikke alene maa Lakuner ndfyldes og Modsigelser hæves. Men
man kan blive saavel berettiget som forpligtet til at sætte
Lovens Udtryk tilside, hvor disse vil lede til urimelige Resul
tater, i Tilfælde, hvor man ellers vilde have følt sig bunden
af Ordene.»
Et andet betydningsfuldt skridt i retning av familieretslig
likhet vil bli gjort, nåar statsraad Castberg forhaabentlig snart
faar gjennemført den reform vi kalder «uegte barns arveret
og navneret», men hvis mening blir skarpere uttrykt ved
betegnelsen «uegte barns farsarv og farsnavn».
Jeg har her pekt paa punkter, hvor endog den retslige
økonomiske likhet ikke er gjennemført. Reformerne kan
imidlertid klarligvis ikke stanse ved den retslige likhet. Ulik
heterne i livskaar er ganske vist mindre hos os end i de
fleste land; men yderligere utjevning vil kunne foregaa. Ogsaa
nationale grunde gjør dette ønskelig. Erfaring synes at vise,
at en økonomisk utjevning øker et folks motstandskraft. Og
det er ikke underlig. Den nye grænseværdilære har mate
matisk bevist, at io jevnere rigdommene er fordelt, des større
værdier repræsenterer de.
Først og fremst gjælder det da at sørge for, at de nye
samfundsgoder ikke lægges i beslag av de enkelte og derved
faar nlikheten til at vokse, men at de utnyttes slik, at de
kan bli til gagn for flest mulig. Den stans i den utenlandske
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
