Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorvald Aarum.
sig samfundet indrettet efter den sociale revolutions lykkelige
gjennemførelse. De sier ret og siet, at dermed behøver man
ikke at bry sig; ti nåar den tid kommer, vil der samtidig
være fuldbragt en fuldstændig forvandling i menneskenes
aands- og sindsbeskaffenhet. Den syndikalistiske propa
ganda vil ha «utviklet deres intelligens, utvidet deres hjerter,
styrket deres karakter», og i kraft av denne fuldstændige för
nyelse indenfra vil det nye samfund stige frem som fønix
av asken.
Det er ikke saa ganske liketil at bestemme den syndika
listiske retnings stilling inden den sociale bevægelse. Nærmest
ligger det at karakterisere den som en art anarkisme, og der
er holdepunkter nok for denne opfatning saavel i dens al
mindelige idéindhold som i direkte ytringer av dens til
hængere.
Et egte anarkistisk træk er saaledes foragten for den
politiske virksomhet, avvisningen av den kollektive statsvirk
somhet som av staten overhode \ samt sidst men ikke mindst
fordringen om den direkte aktion, som jo kun er en anden
om end mere avdæmpet form for anarkisternes «handlingens
propaganda».
Ganske paafaldende er ogsaa det aandsslegtskap som
firides mellem de syndikalistiske og anarkistiske eller an
dre hyperindividualistiske forfattere. Sorel er jo saaledes
sterkt paavirket ikke alene av Bergson’s og Nietzsches sub
jektive selvherlighetsfilosofi, men henter ogsaa en flerhet av
sine postulater fra Proudhon. Han har ogsaa i det mindste
for ett punkts vedkommende erkjendt sin overensstemmelse
med anarkisterne. Endelig kan merkes, at syndikalisterne
gjentagne gånger har negtet at delta som parti i de inter
nationale socialist- og fagforeningskongresser, fordi de beher
skedes av den almindelige socialistiske opfatning. I Frank
rike har den syndikalistiske bevægelse faat adskillig tilslut
ning fra erklærte anarkister, som i ilere tilfælde endog har
indtat ledende stillinger inden bevægelsen.
1 Socialismen er blit en förberedelse for de i storindustrien sysselsatte
masser, som vil avskaffe eiendomsretten og staten («Reflexions sur la violence»,
introduction s. 37).
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
