- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
164

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerda Welhaven: Fru Martha Drachmann Bentzon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gerda Welhaven.
med største Omhu og Respekt. Hun holdt det fjernt fra sit
Hjem, der for hende var en lille Skønhedens Helligdom, der
ikke turde profaneres; ja seiv nåar hun færdedes uderifor
det, fremtvang hun Agtelse for sit Skønhedskrav. Mere end
een Gang har jeg set hende i en Haandevending forvandle
et banalt og frastødende Hotelværelse til et hyggeligt og
smagfuldt Opholdssted. Hun holdt af festlig Selskabelighed,
og forstod at skaffe den tilveie; men hun forstod ogsaa at
gøre det mest dagligdags Samvær med sine nærmeste festligt,
at hæve det over det Trivielle ved at give det Skønhedens
Indvielse.
Ved Siden af dette hendes første Krav til Livet stod et
andet, ikke mindre übetinget: Kravet om Selvstændighed, om
Frihed. Hun var en overordentlig selvstændig Natur, oprørsk
overfor enhver Form af Tvang. Et lille Træk: hun, der
lagde saa megen Omtanke og Interesse i sin Paaklædning, i
sit Huses Udstyr, hun fulgte aldrig Moden; hun hadede den
&f et oprigtigt Hjerte som en Nedværdigelse for Mennesket.
Det var hende ogsaa en Fornøielse, nåar Leilighed gaves, at
trodse Konventionen, de uskrevne Love der regulerer vor
Optræden udadtil. Hun havde heller ikke mindste Respekt
for dogmatiske Moralbud, som hun ikke kunde finde Raison
for i sin egen Sans for Ret og Uret. Heraf hendes vidtræk
kende, at ingen Fordom hemmede Sympathi for det menne
skeligt Store og Ægte, hvor det saa mødte hende.
Hun var en livlig, impulsiv Natur, med stærke og let
vakte Interesser. Lettest vaktes hendes Harme mod Tvang
og Brutalitet, mod Usselheden, der bøier sig for Tvang; og
saa mod Vrøvlagtighed og aandelig Uvederheftighed. Det
var ikke mindst denne hendes aarvaagne Kritik der gjorde
det muligt for hende, uden Skole, uden at have gennemgaaet
Videnskabens Læreaar, at naa Resultater der giver hende
Plads blandt de ægte Forskere. Men ogsaa hendes Sympa
ihier var stærke og let vakte. At hun delte sin Mands viden
skabelige og praktiske Interesser, at hun stod ved hans Side
i alle personlige Spørgsmaal, at hun greb dybt og varigt ind
i sin Søns aandelige Liv : det forstod sig af sig seiv, det kunde
siet ikke være anderledes. Men ogsaa andre end hendes
Nærmeste har erfaret, med hvilken dyb og varig Sympathi,
164

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free