Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Martha Drachmann Bentzon til en norsk veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Larvik. 23. VI. 1910.
Tak for Deres Brev og «Tryksagerne». Vi
Udg. Anm.
Breve fira Martha Drachmann Hentzon.
ikke noget Maal. Og nåar man har naaet en vis moden
Alder skal man ikke sidde paa Skolebænk længere, det er
intet Livsarbejde; nej, saa kræver Livet at man vælger sig et
frugtbart Arbejde, baade for ens egen og andres Skyld
ligegyldigt hvad. Og et sundt og veludrustet Menneske som
N. N., hun staar nu ved det Vendepunkt i Livet, hvor man
maa gribe til og tåge fat, om hun ikke en skønne Dag skal
stirre ud i den rene Tomhed. Og dertil er hun efter min
Mening for god. Det er Kvindernes Ulykke at de ikke fra
Vuggen piskes til at vælge sig en Gerning, et Maal i Livet
som beror i dem seiv. Og det var min Fars store Klogskab
at han indsaa dette, og krævede det af sine Døttre som af
sine Sønner: den der ikke valgte sig en Virksomhed var
forfalden til egnes og andres Foragt. Med dette Krav som
Far stillede, har han gjort sine Børn lykkelige paa den
eneste Maade, som man kan gøre andre lykkelige.
har i Danmark været meget glade over Hamsuns Artikel l.
Jeg synes den var fortrinlig, og er Ord til andet enig med
ham. Ganske det samme følte jeg, da vi for fire Aar siden
opholdt os paa Vestlandet. Hans stærkeste Ord passer paa
Forholdene der. Og jeg havde kun én Tanke: Gudskelov
at vort Land aldrig vil kunne byde den fremmede Natur
fænomener, som kunde gore os til Turistland; det vilde vi
gaa tilgrunde paa. Men Norge har den store Fordel at være
saa stort, og at have udstrakte Landskaber der aldrig vil
blive oversvømmede af den demoraliserende Turistskare.
Faren gælder her kun enkelte Landstrækninger. At «Turist
penge» er golde Penge, det Indtryk faar man da saa levende
i Italien. Hvor bliver de af de Millioner som øses ud der
aarlig af Udlændinge? Befolkningen kommer de da ikke
tilgode ; det er vel væsentligst nogle internationale Hotelværter
og Opvartere der stikker dem i Lommen. Og maaske et Par
Butiker. Men Arbejdslønnen er derfor lige ussel. Det er
virkelig et brændende Spørgsmaal der er rejst. Men ingen
vil forståa det. Journalisterne vil vedblive med deres fjogede
Den omhandlcde Farerne ved Turistv;esenet for Folkets Moral.
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
