- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
178

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Martha Drachmann Bentzon til en norsk veninde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra Martha Drachmann Bentzon.
alderen saa lys levende, saa ægte og haandgribelig som
Studiet af disse vidunderlige gamle Basilicaer, der lugter af
mange Aarhundreders Bøgelse Vokslys Mug og hensmuldrende
Munkeben. Der er en Stemning over dem som ikke findes
noget andet Sted paa Jorden. I disse Kirker stiger Gregor
d. Stores Bom op fra de Døde. Men I vil ikke alene finde
Middelalderen der, men ogsaa nogle af de bedste Levninger
fra Oldtidén; de to Tidsaldre er smeltet sammen her; det er
Anskuelsesundervisning. Men for ret at forståa den, bør I
have Gregorovius som Leder. I behøver jo ikke at læse alt,
om det bliver Jer for drabeligt. Men slaa efter i Begistret,
os læs hvad han for hver Pave skriver om, hvad denne har
virket for Kirke- og andre Bygninger i Bom.
Angaaende de forskellige Udtalelser De i Deres Brev kom
med om Deres første Indtryk af Italien, saa vil jeg blot be
mærke hvad De maaske allerede nu har følt seiv —, at en
Nordbo absolut først maa lære at forståa Italiens Natur,
dens særegne og storladne Skønhed, og det tager Tid. Ved
Natur forstaar vi noget überørt: det er dette sidste vi er
vant til at forlange for at blive sat i Stemning og føle Storheden.
Men Italienerne har forstaaet, med en plastisk Kraft der
søger sin Lige, at forene Arkitekturen og Naturen, at smelte
dem sammen, støbe det ene til det andet, og derved skabe
den højeste Skønhedsvirkning. Det giver sig tilkende i den
Maade hvorpaa de anbringer en Borg eller en By; i den
Maade hvorpaa de lægger deres Gravmæler ud i Campagnaens
Slette, eller fører Vandledningernes høje Buer igennem den;
ja den viser sig i den Maade hvorpaa de knalder en sort
Cypres eller Pinie ned i et lyst Landskab. Ens Sjæl maa
oplades for det historiske Landskab, for at man ret
skal kunne fatte og nyde Italien. Men er ens Forstaaelse
vaagnet for dette, saa er der vel ingen Naturstemning der
kan gribe en saa dybt som Roms Campagna mellem de
vidunderlige Bjerglinjer, som den ligger der med Ødets
Vemod og Mindernes Bigdom. Og husk saa, føl nåar I
staar der, i hvilken Grad vi alle har vore Bødder i den
Jordbund, d.v.s. vore aandelige Bødder. Er vi end natur
bundne til Norden, saa er vi kulturbundne til Syden. Og
netop Campagnaens egenartede strænge Skønhed forstaar vi
178

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free