Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
set dagens lys. Sars mener seiv at hans arbeide ikke var
færdig, og siger at han hadde ønsket at underkaste flere av
snit, særlig, av vor ældste historie, en nøiere undersøkelse.
For den som læser Sars’s «Udsigt», gjør den dog mere end
de fleste andre norske historiske verker indtryk av et færdig
og avrundet arbeide.
Ogsaa ellers ser vi tydelig forskjellen mellem Munch og
Sars. Munch skrev bare om vor gamle historie. Sars vilde
først og fremst gi et utsigt over hele vor historie. Ti for Sars
findes der ikke, som Munch og hele den ældre skole mente,
noget gap i vort folks historie. For Sars blev det netop en
hovedopgave at utfylde dette gap og, som han seiv siger, «at
give en sammenhængende Udvikling af Grundene til den
Stigen og Dalen, som er iagttaget i Folkets historiske Liv».
At sætte sig en slik opgave var i sig seiv noget helt nyt, en
stordaad som paa aandslivets omraade kan sammenlignes
med de vigtigste naturvidenskabelige opdagelser. Verket hadde
ikke noget sidestykke i de nordiske lande, knapt nok ellers
i Europa, og hvad fandtes der i det hele av sammenhæn
gende fremstillinger av hele vor historie uten tørre skole
bøker! Og utførelsen staar fuldt paa høide med opgaven.
Med aldrig svigtende logik, übønhørlig konsekvent folger for
fatteren vort folks utvikling fra de ældste tider og ned til
1814. Han viser at det som engang var vor styrke, siden
blev vor svakhet, hvordan det sterke aristokrati, som oprin
delig utmerket Norge fremfor Sverige og Danmark, i vikinge
tiden skapte liv og høi kultur. Men saa vokset kongedøm
met litt efter litt frem, folket blev nivelleret, og tilslut fandtes
der ikke længer nogen stand som kunde holde aandslivet
oppe og verne om nationens selvstændighet, derav fulgte stil
stand og nedgang, medens det i Danmark og Sverige, hvor
stormandsklassen netop i denne tid utfoldet sig, var et kraf
tig liv. Men samtidig med at de gamle ætter sank i graven,
og selvstændigheten etter 1536 gik til grunde og fremmed
sæd satte sig paa det hjemliges grund, begyndte i det stille
en ny utvikling.
I de norske byer begyndte litt efter litt paany en norsk
kjøbmandsstand at vokse frem; norske skibe seilte atter paa
fremmede lande; skogbruk og bergverksdrift bragte nye rig-
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
