Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sfinkens gaade.
het si, hvorfor det spanske folk, engang saa overmægtig,
blev seilet agterut i kapløpet? De europæiske folks opvaagnen
fra den «mørke tidsalder» er et endda mere forbløffende
problem.» Ikke mindre merkelig er englændernes fremgang
som kolonister. «Men hvem kan si, hvorledes de vandt sin
energi?» De Forenede Staters vidunderlige fremgang kan,
som Francis Galton har pekt paa, skyldes det naturlige ut
valg- «Ti de mere energiske, rastløse og modige mennesker
fra alle kanter av Europa har i de sidste ti eller tolv slegtled
utvandret til dette store land, og netop disse har gjort det
bedst derover.» x
Siden Darwin skrev disse ord, er der jo hengaat meget
over en menneskealder, men uten at dette historiens aller
største problem endnu er løst. En berømt nulevende engelsk
forsker, professor Karl Pearson, en av Darwins og Gal
tons talentfuldeste fortsættere, har for et par aar siden uttalt
sig næsten endda sterkere end Darwin om det gaadefulde
ved dette problem: «Hvorfor nationerne stiger og synker?»
Hverken filosofi eller statsøkonomi har efter Pearsons mening
formaadd at kaste lys over folkenes fremgang og forfald. Til
eksempel Tysklands og Japans stigning, eller Spaniens og
Hollands (tidligere) synken 2.
Det er en forbausende kjendsgjerning, at dette den men
neskelige histories hoved-problem har været forholdsvis saa
litet paaagtet. Naar det betænkes, at lösningen av spørs
maalet om aarsaks-loven for folkenes fremgang og forfald
med ett slag vilde hæve «verdenshistorien» op til at bli en
generel og samtidig praktisk anvendelig videnskap, i likhet
med fysik og kemi (bortset fra al øvrig forskjel) og sætte os
istand til mere og mere at paaskynde fremgang og avverge
forfald, da maa man vel si, at i alle kulturlande burde
en overmaade stor del av den videnskabelige opdager-trang
være rettet mot løsning av dette spørsmaal.
Saa meget mere, som mange tegn tyder paa et begyn
dende fortald inden nærsagt alle de mest fremskredne kultur
folk. Blandt andre det ovenfor nævnte bakvendte utvalg,
eller den foruroligende kjendsgjerning, at de samfundslag er
2 Karl Pearson, The Scope and Imporlance to the State of the Science
of National Eugenics (London, 1909), side 6.
Ch. Darwin, The Descent of Man, New Edition, 1901, side 218.
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
