Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
barnefattige, som alt i alt har de bedste betingelser for at
fortsætte slegten, mens befolkningen især rekrutteres fra de
ugunstig stillede lag. Ganske det samme forhold fandt al
deles utvilsomt sted i den senere græske og romerske oldtid
og maa dengang ha været en av de medvirkende aarsaker
til nedgang og forfald.
Dertil kommer, at folkeveksten i løpet av den sidste
menneskealder gjennem virkningerne av ny-malthusianismen
og den stigende tilbøielighet for materielt velvære er begyndt
at minke i en foruroligende grad. I et av de førende kultur
lände, Frankrike, opviser det store flertal av byerne en under
balance i forholdet mellem fødsler og dødsfald. Byerne er
«menneske-fortærere», roper den franske statistiker, dr. Jacques
Bertillon 1. Hele Frankrike, byer og landdistrikter tilsam
men, hadde i 1907 en deficit paa næsten 20000 individer.
Med dette tal overgik dødsfaldene antallet av nyfødte. Og
den franske statsøkonom og statistiker, Alfred de Foville,
præsident for akademiet for kulturvidenskaper, gik i en avis
artikel fra 1908 saavidt som til at uttale, at «paa denne
maate gaar Frankrike mot sin undergang, og det gaar med
stadig hurtigere skridt». Eller ogsaa «maatte hele folkets nu
værende tankegang undergaa en forandring.» 2
Men franskmændene er i dette stykke alene de forreste
i rækken av de vesterlandske kulturfolk. De andre følger
hurtig efter, paa barnefattigdommens vei, nedad bakke. I
selve Nordamerikas Forenede Stater har Roosevelt advaret
med høi og rungende røst mot race suicide. Og fra Australien,
det store nylænde, kommer en bok, som ligner et nødrop,
om «Racens forfald» (Racial Decay), av en fremstaaende
social-politiker, Octavius Charles Beale 3. Inden alle de
vesterlandske folk breder barne-fattigdommen sig, som det
for øieblikket synes, uimotstaaelig, den samme sygdom,
som ifølge Polyb voldte de gamle helleneres nedgang, og
som allerede Aristoteles hadde diagnosticert gjennem uttryk
ket «oliganthropi». Den tid er forbi, da germanerne kunde
smigre sig med den tanke, at denne sygdom var specielt
1 To artikler i Le Journal de Paris, 1908. (Citert av Beale). Byerne
letegnes som mangeuses d’hommes.
2 Alfred de Foville, i L’Opinion», 22de aug. 1908. (Citert av Beale).
3 Octavius Charles Beale. liaclal Decay, London og Sydney, 1911.
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
