Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Jeg har ved en anden ledighet fremhævet, at dette ei
den nye livsvidenskaps første store glade budskap til nutidens
folk, at der under de nuværende astronomiske forhold er en
mulighet for at et kulturfolk kan vedbli at holde sig oppe
og endog gaa fremad gjennem grænseløse tidsrum. Men
ganske vist heller ikke mere end en mulighet. Sandsyn
ligheten taler endog for, at en nogenlunde uavbrutt fremgang
er en vanskelig, kanhænde en yderst vanskelig ting, som
kræver overordentlig dygtig seilas og kyndig styring. Navi
gationens videnskap og kunst paa kulturfremgangens om
raade maatte efter al sandsynlighet utvikles til en over
ordentlig stor høide, hvis det skulde lykkes det ene folk
efter det andet at styre klar av alle skjær og stadig opdage
nye lykkens lande.
Vi venter derfor med længsel paa, at biologi og kultur
videnskap i förening skal lære os ialfald begyndelses-grundene
til en saadan planmæssig og bevisst styrelse av folkenes
skjæbne. Hvis disse forbundne videnskaper om livets histo
riske utvikling kunde paavise med fuld sikkerhet loven eller
lovene for folkenes blomstring, da vilde dette være det andet
og det avgjørende glade budskap, som den nye livslære kan
bringe os. Mere epokegjørende, efter al sandsynlighet, end
noget andet blad eller nogen anden side i kjendsgjerningernes
aabenbaring.
Seiv bortset fra muligheten av store praktiske resultaier
maa spørsmaalet om aarsakerne til folkenes stigen og dalen
sies at være den historiske videnskaps centrale problem.
Dets løsning vilde med ett slag hæve «verdenshistorien» op
fra at være en væsentlig deskriptiv til at bli ogsaa en
gene rel videnskap, i likhet med fysik og kemi og andre
naturvidenskaper.
Tiden er inde til i det mindste at gjøre et forsøk i denne
retning. Begyndelsesgrundene tror jeg allerede nu vil kunne
fastslaaes. De grundlæggende generalisationer er indenibr vor
rækkevidde. Selve den mest abstrakte og generelle lov om
aarsakerne til livsformernes fremgang og tilbakegang i orga
nisation har jeg i et tidligere arbeide søkt at formulere i
denne form: Fremgang betinges av at de levende væseners
omsætning av energi foregaar i det store og hele med over
skud, og at en del av overskuddet anbringes produktivt, i en
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
