Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sfinksens gaade.
nisk indre og ydre strid, som i længden gjorde barbarerne
overmægtige, især da disse stadig trængte ind, som slaver,
soldater, endog som generaler og keisere; og da de utenom
boende barbarer stadig bedre lærte den romerske krigskunst.
En av aarsakerne til, at folkenes kulturbudget især efter
Antoninernes tid gik med for det meste voksende underskud,
var altsaa klarligvis stigningen i uproduktive utgifter, utgifter
til krig! Ja, dette maa vel endog sies at ha været hoved
aarsaken til ialfald den materielle kulturs nedgang.
Og den samme aarsak vedblev at virke gjennem den
saakaldte «mørke tidsalder»s mange aarhundreder. Utgifterne
til krig og oplæring til krigens kunst vedblev at være over
maade store, i forhold til den mindskede produktionsevne.
Den større del av overklassen, med kongerne i spidsen, var
væsentlig krigere, som læsset tunge skattebyrder i form av
tvangsarbeide og natural-ydelser paa de producerende bønder,
Landarbeiderne fik for en stor del ikke bruke mere end den
halve del av uken til at arbeide for sig seiv. Og om de
allikevel samlet overskud, kunde dette let berøves dem i en
eller anden form.
Saalænge der ikke var en nogenlunde almindelig arbeids
fred, og saalænge frembringerne av livsförnödenheter var
trykket ned i livegenskap og yderlig armod, kunde der ikke
vindes noget varig overskud til nybygning av kulturorganer.
Der blev som regel intet tilovers til opsamling i nye energi
besparende faste kapitaler.
Dette forhold, mener jeg, bidrager væsentlig til forklaring
av den «mørke tidsalder» (the dark ages). Den stadige utryg
het og ufred, rovkrigens almindelighet og den ensidig mili
taristiske samfunds-ordning betegner et uhyre energi-spild,
en væsentlig uproduktiv kraft-anvendelse. Naar den store
reduktionens eller kontraktionens tidsalder ovenfor er be
tegnet som rustifikationens tid, da ligger deri ikke noget
nedsættende syn paa bondelivet. Tilbaketoget til jorden, den
nye avpasning til landbruksarbeidets liv er tvertom en lys
side ved denne lange mellemalder. Denne tilbakevenden til
landhusholdning var et frelsende tilbaketog. Det var det litt
efter litt fremadskridende jordbruk, den voksende bondebe
folkning, som mere og mere forberedte og muliggjorde en
ny bykultur. Det var jo selvfølgelig for en væsentlig del
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
