Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sfiriksens gaade
äit sende det nye redskaper og transportmidler, ny vurdering
av arbeidet med jorden og av jordarbeiderne. Og dertil en
værdistigning av al den natur, som ikke kunde utnyttes
gjennem landbruk. Bykulturen (især hos de mennesker, som
hadde tilbragt en del av sin barndom paa landet) hjalp til
at løfte bondens syn op over den opdyrkede muld, ut over
sin egen jords gjærder, og til at se at han bodde ikke en
somt eller trängt, men i et grænseløst naturens tempel under
stjernehimlens hvælv.
Paa den maate holdt bykulturen (i dens bedste stunder)
sig seiv frisk, ved selvfornyende berøring med jorden, ved
stadig at skue vidt utover sig seiv. Den var paa én gang by
og landskultur.
Det er saaledes alene ved en förkortning, at den antike og
den moderne kulturblomstring kan betegnes som bykulturens
tider. Rigtigst vilde det vel være at si, at blomstringens tider
var epoker, hvori by og land i det store og hele elsket hin
anden, drog hinanden til sig og gav hinanden gjensidig hjælp.
Men dette er alene den lyse side ved saken, som vi
senere skal se. La os imidlertid først betragte denne. Den
mørke side vil følge bakefter som en skygge.
Det gjælder først og fremst at faa et vidt og frit oversyn
over den europæiske kulturhistories store bølgelinje, de to
tider da bondekulturen blomstret frem i byer og gjennem
disse hævet sig op over sig seiv, og den mellemliggende
bølgedal, rovkrigens og arbeids-utryghetens tid, da en ny
bondekultur under mange tyngsler og hindringer bygget op
grundlaget for en ny bykultur. Denne mellemalder hadde
begyndt med at landet ikke længere orket at bære og
brødfø byerne, som svigtet den opgave at være organer for
ihele landets vekst. Disse organer maatte derfor visne og
forgaa. Bondelandet trak dem for en del til sig, ind i sig
seiv og maatte berge sig saa godt som det kunde i lange
tider uten byernes hjælp.
Det vil si: saagodtsom uten organer for bytteforbin
delse mellem grænd og grænd, land og land. Uten penge-
husholdning, uten langtrækkende og fredede veie. Uten ad
gang til at avsætte gode tiders overskud og ombytte det med
nye redskaper og andre «faste kapilaler», som kunde hjælpe
,til at vinde et voksende overskod.
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
