Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Aukrust: Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olav Aukrust.
et sprog, som i alt væsentlig var dansk (og med et pensum
i oldnorsk nærmest = 0) efter alt dette gav stortinget i
1907 en lov om, at vordende norske embedsmænd og andre
akademister skal ha litt kjendskap til folkets maal. Dette
skal godtgjøres ved tvungne skriftlige prøver i «landsmaal»
og «riksmaal». —Vore embedsmænd bør nemlig illg. Wer
geland ikke staa altfor isoleret ute i det folk, hvis vei
ledere de skal være. Nei undskyld! dette gaar for vidt
mener endel bygymnasiaster, som saa fedrelandets lys,
da Wergelands aarhundrede nedrødmet. Tænk at skulle faa
Wergelandske idéer saa tæt ind paa livet. Disse proteste
rende skal nu komme sammen, danne en kjede o. s. v., og
föreningen skal hete: Wergeland.
I forutfølelsen av, at dette mægtige forbund kanske allike
vel ikke kunde holde stand mot norskhetens mangehodede
uhyre, har Bjørn Bjørnson for sikkerhets skyld ogsaa be
stemt sig for oprettelsen av et akademi.
Det ligger nær at indvende, at vi jo allerede har ett.
Et mønstergyldig «riksmaal» til enhver tid paa høide med
sin egen utvikling - har lydt gjennem vort universitets
auditorier i hundrede aar. Ved vort universitet bæres og
dyrkes dette sprog, nu som før, av meget fremragende viden
skapsmænd; og det har været like saa eneraadende her som
ved vore høiere almenskoler. Tiltrods herfor og tiltrods
for, at Bjørn Bjørnson forsikrer, at dette sprog uendelig
overlegent «løper fortere end alle dialekter og tungemaal til
sammen» kræver han allikevel et nyt akademi for
«vort vakre vergeløse sprog».
Det træffer sig nemlig saa uheldig, at flere av riksmaa
lets universitetsmænd meget klart og bestemt har uttalt øn
sket om, at delte sprog burde løpe litt fortere - i retning
av norskhet. Saaledes prof. Moltke Moe i et par ypperlige
skrifter: «Retskrivning og folkedannelse» (1900), «Norsk o«
dansk sprogdragt» (1906); prof. Alf Torp («Landsmaal og
nksmaal», «Samtiden» 1908, side 479); prof. Fridtjof Nan
sen nr. 42 iaar. - - Se ogsaa en artikel av
prof. Alexander Bugge i dansk «Politiken» av 16de febr
iaar, hvilken skjærende motsætning er der ikke mellem
dette humane, overlegne standpunkt og den blinde fanatisme
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
